Alle anbefalinger i vejreglen om tilgængelighed bør følges

Alle anbefalinger i vejreglen om tilgængelighed bør følges

Ved at lette orienteringen og forudsigeligheden for personer med synshandicap i byens rum, kan kommunerne sørge for, at flere borgere i denne gruppe kan færdes selvstændigt. Ny undersøgelse fra instituttet BUILD ved Aalborg Universitet viser, at alle Vejdirektoratets anbefalinger til udformningen af de fysiske elementer i det trafikale miljø bør følges, hvis Danmark skal leve op til FN’s Handicapkonvention om tilgængelighed for alle.

Forskere og rådgivere ved instituttet BUILD, Aalborg Universitet har netop afsluttet en undersøgelse, som viser, hvor vigtig udformningen af de fysiske elementer i det trafikale miljø er for borgere med synshandicap.

Med udgangspunkt i Vejdirektoratets anvisninger i vejreglen ’Færdselsarealer for alle - Universelt design og tilgængelighed’ (2017), har forskerne undersøgt vigtigheden af 34 fysiske elementer, som viser sig afgørende for, at personer med et synshandicap kan færdes sikkert og trygt i deres nærmiljø. De fysiske elementer omfatter fx ledelinjer, opmærksomhedsfelter, friholdte gangbaner og lydfyr, som med lyd angiver, om der er rødt eller grønt lys.

Forskningsprojektet er igangsat på baggrund af to undersøgelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, som viser, at kun omkring halvdelen af de personer, der har et synshandicap ikke uden særlige vanskeligheder kan færdes i deres lokale miljø. Projektet og den afsluttende rapport bygger på litteraturstudier og en spørgeskemaundersøgelse blandt Danmarks Orienterings- og Mobilityinstruktører (O&M), som lærer denne gruppe borgere at færdes og dermed har stor faglig viden på området.

– Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at følge alle anvisningerne i ’Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed’ ved projektering af færdselsarealer, også selvom vejreglen har status som vejledning. Nu har vi evidens for, at alle anvisningerne er vigtige, og at der derfor ikke bør spares på nogle af elementerne, siger rådgiver Annette Bredmose, BUILD, Aalborg Universitet.

Forskerne fandt dog store forskelle i vurderingerne af vigtigheden af de fysiske elementer, som afspejler forskellige synsgruppers behov. For eksempel vurderede O&M instruktørerne, at lydfyr i signalregulerede kryds og stokkeværn (en vandret bom 10-20 cm over terræn, som skal fange den hvide stok) på afspærring af vejarbejde, er de vigtigste elementer for blinde personer, mens stillads markeret med kontrastfarve og markering af trinforkanter i kontrastfarve er vurderet vigtigst for svagsynede personer.

Hos Dansk Blindesamfund, som repræsenterer en stor del af undersøgelsens målgruppe, er der stor tilfredshed med, at der nu er en undersøgelse, som dokumenterer, at alle anvisningerne i vejreglen er vigtige.

– Det er en stor hjælp for vores medlemmer, at der er anbefalinger på området, og det er meget vigtigt, at anbefalingerne følges fuldt ud. Det er derfor ærgerligt, at vejreglen kun har status som vejledning og ikke er bindende. Det betyder, at kommunerne ikke behøver at følge anvisningerne. Et manglende opmærksomhedsfelt (felt med knopper) fx før en nedsænket kantsten eller ved et busstoppested eller en manglende ledelinje over en åben plads kan gøre det svært eller ligefrem umuligt for blinde og stærkt svagsynede at orientere sig,’ siger næstformand Ask Løvbjerg Abildgaard, Dansk Blindesamfund.

Der mangler viden

Manglende viden om væsentligheden af fysiske elementer som støtte for orientering af personer med synshandicap tyder på at være et gennemgående problem. O&M instruktørerne peger i flere tilfælde direkte på dette i forhold til, hvordan fx fortove bliver benyttet til skilte og caféborde. O&M instruktørerne underviser også i, hvordan borgerne med synshandicap kan bevæge sig i omgivelser, der forandrer sig, men hver gang fx en ledelinje er blokeret af en cykel, skal den blinde borger bevæge sig udenom. Denne manøvre kan i værste fald betyde, at personen mister retningen og farer vild.

- Et miljø med forudsigelighed og ledende fysiske elementer at orientere sig efter er for nogle synshandicappede helt afgørende, mens det for andre vil bevirke, at deres færden bliver mindre koncentrationskrævende. Når omgivelserne indrettes efter anvisningerne i vejreglen ’Færdselsarealer for alle – Universelt design og tilgængelighed’, vil blinde og stærkt svagsynede få bedre mulighed for at leve og færdes selvstændigt og på lige fod med andre borgere, siger næstformand Ask Løvbjerg Abildgaard, Dansk Blindesamfund.

Dette synspunkt støttes af Gitte Thranum Haldbæk, som er ansvarlig for O&M instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede:

– Der tages fortsat ikke nok hensyn til personer med synshandicap, når de fysiske omgivelser formgives. Vi er derfor glade for denne undersøgelse, som bekræfter de forhold, vi oplever til daglig. Når vi lærer borgere med synshandicap at færdes, tager vi udgangspunkt i den konkrete situation. Men hvis borgerne skal kunne færdes selvstændigt, er det nødvendigt at de kan overføre den viden også til andre steder, men det er ofte svært, når der ikke er en fælles retningslinje. Hvis vi kunne regne med at alle nye anlæg tog udgangspunkt i de samme retningslinjer, ville vi være nået rigtigt langt. Det er afgørende, at viden om vigtigheden af de fysiske forhold både når ud til dem der indretter de fysiske omgivelser, dem der underviser og de borgere, som færdes i byens rum’.

Se hele rapporten her:

Kortlægning af fysiske elementers væsentlighed i trafikken for personer med synshandicap

 

Rapporten er skrevet af Annette Bredmose, rådgiver og Anders Rhiger Hansen, seniorforsker, begge BUILD, Aalborg Universitet.

Projektet er velvilligt støttet med knap 400.000 kr. af VELUX FONDEN (sag 00026006).

KONTAKT

Annette Bredmose, rådgiver,  BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.eller 9940 2266, aeb@build.aau.dk

Dorte Gram, byggefaglig kommunikationskonsulent,  BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet.  Tlf. 6196 7420, deg@build.aau.dk 

 

Foto: Søren Ginnerup.

Tilbage til