Boligen i samfundet –  et værk baseret på 40 års boligforskning

Boligen i samfundet – et værk baseret på 40 års boligforskning

Adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra Instituttet BUILD på Aalborg Universitet samler i en ny bog - ”Boligen i samfundet” - op på 40 års boligforskning i en national og international kontekst. Forskningen viser, at der ofte er en modsætning mellem den ’hårde’ økonomiske virkelighed på boligmarkedet og de grundlæggende behov og følelsesmæssige bindinger, som mennesker har til deres bolig.

Med værket Boligen i samfundet afrunder Hans nu et langt og afgørende forskningsarbejde, der har sat markante aftryk både på forskningen og på den politiske agenda.

- Boligmarkedet er grundlæggende dysfunktionelt, fordi øget efterspørgsel på kortere sigt kun øger udbuddet i et meget begrænset omfang. Det medfører at boliger ofte bliver for dyre og gør det svært for familier med lav indkomst at få dækket fundamentale behov, siger Adjungeret professor på instituttet BUILD, Hans Skifter Andersen.

Værket kalder Hans Skifter selv et fagligt testamente, som han håber, kan bruges på uddannelsesinstitutioner og i videre forskning.

Bogen behandler følgende emner:

  • Bolig, hjem og hjemsted. Boligen som ramme for vores liv
  • Bolig- og bosteds præferencer over livsforløbet
  • Flytninger og geografisk mobilitet. Betydningen af stedstilknytning
  • Boligen som forbrugs- og investeringsgode. Hvad betinger adgang til forskellige boligformer?
  • Boligmarkedet. Hvorfor kan det ikke af sig selv tilvejebringe en tilfredsstillende boligforsyning og fordeling af boliger? Årsager til forslumningsproblemer i boligmassen
  • Boligpolitikken og dens betydning for udviklingen i boligforholdene, for den sociale opdeling af boligmarkedet og for den økonomiske ulighed
  • Social og etnisk segregation i byerne og dens årsager
  • Udsatte boligområder – hvorfor har vi dem og hvilke konkrete problemer har de?
  • Erfaringer med indsatser i udsatte by- og boligområder

 
 

 

Uddrag fra Boligen i samfundet

 

Boliger har mange funktioner og betydninger for os. De dækker nogle af vores

fysiske behov som beskyttelse mod regn og kulde, og de er ramme for dagligdagsaktiviteter.

Men de er ofte også stedet, hvor vi søger beskyttelse og er

stærkt følelsesmæssigt knyttet til. Boligen binder og knytter os til et bestemt

sted i by eller på land, hvor vi kan blive en del af et lokalsamfund og knytte sociale

netværk, ligesom vi tilvænner os en lokal levevis.

Boliger er også noget vi i princippet køber og sælger som en vare på et boligmarked.

Der er stærke økonomiske konsekvenser forbundet med vores boligvalg

både på kort og lang sigt. Vi er meget afhængige af, om boligmarkedet er i

stand til at tilvejebringe de boliger vi ønsker og har brug for, til en pris vi kan betale,

og med en beliggenhed som er den rigtige i forhold til vores beskæftigelsesmuligheder

og sociale netværk. Problemet er imidlertid ofte, at der er en

modsætning mellem den ’hårde’ økonomiske virkelighed på boligmarkedet og

de grundlæggende behov og følelsesmæssige bindinger, som mennesker har til

deres bolig. Man opfører sig anderledes på boligmarkedet end økonomerne forventer

af et marked. Det har medført at boligmarkedet ikke fungerer tilfredsstillende.

Af forskellige grunde kan markedet ikke af sig selv tilvejebringe en boligforsyning,

der sikrer alle i samfundet de minimumskrav til boligforhold, vi som

samfund finder nødvendige. Boligforsyningen er afhængig af støtte og regulering

fra samfundets side. Det er derfor vi har noget, der hedder boligpolitik.

Der har været en tendens til, at forskellige boliger og forskellige mennesker er

blevet adskilt i byerne. Nogle byområder er blevet bebygget med store og dyre

boliger – især ejerboliger, mens der i andre er en koncentration af mindre og billigere

lejeboliger. Dette har medført en rumlig adskillelse i byerne – kaldet segregation

– af forskellige sociale og etniske grupper. Den grundlæggende årsag

til segregation er ulighed i samfundet, og at forskellige grupper har forskellige

økonomiske muligheder for at vælge, hvor de vil bo. Men der er også nogle

selvforstærkende processer, som betyder, at nogle byområder med tiden bliver

mere og mere attraktive og beboet af mennesker med mange ressourcer, mens

andre bliver mindre og mindre attraktive og beboet af de fattigste i samfundet.

Man kan tale om, at der er en rumlig ulighed mellem forskellige byområder.

Visse byområder er særligt lidt attraktive, og har særligt svært ved at tiltrække

mennesker, der har råd til selv at vælge, hvor de vil bo. Det er de såkaldt udsatte

boligområder. I disse områder er der en høj koncentration af mennesker

med lav indkomst og med sociale problemer, hvilket skaber social og fysisk forslumning.

Det har derfor været en vigtig del af boligpolitikken at forsøge at begrænse

disse problemer.

 

Download og læs Boligen i samfundet

 

 

For yderligere information kontakt

Adjungeret professor på BUILD, Hans skifter Andersen

hsa@build.aau.dk / 9940 2295

Presseansvarlig på BUILD, Carina Liesk

clfr@build.aau.dk / 5382 1133 

Tilbage til