Den gode renovering i den almene sektor

Den gode renovering i den almene sektor

Hvilke parametre afgør om en renovering har været en succes? Med den nye manual "Totalværdimetoden", som er udviklet af forskere på Instituttet BUILD under projektet REBUS, får den almene sektor en mulighed for at konkretisere værdien af deres renoveringer.

Renovering af boligerne i den almene sektor er en vigtig, men kompleks og dyr størrelse. Der er mange forskellige måder at renovere på, og et hav af beslutninger der skal træffes i forhold til støtteordninger, helhedsplanlægning, beboerdemokrati, bæredygtighed, økonomi og lovgivning. Derfor er det afgørende, at boligorganisationerne har tilgængelige værktøjer eller metoder, der kan støtte dem i at vælge den bedste løsning.

Totalværdimetoden er en ny metode, der netop kan hjælpe boligorganisationen med at træffe langsigtede og velbegrundede beslutninger, når der skal renoveres, så midlerne bruges på den bedste måde. 

 

DOWNLOAD og læs MANUALEN her

 

Om rebus 

REBUS er et dedikeret samfundspartnerskab, hvor alle led fra byggeriets værdikæde er samlet for at fremme bæredygtige renoveringer til gavn for brugere, industrien, miljøet og samfundsøkonomien. Projektets partnere er: COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen Architects, Himmerland Boligforening, Enemærke &Petersen A/S, Saint-Gobain, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet, BUILD med midler fra  Innovationsfonden, Realdania og GI.

 

 

For yderligere information kontakt venligst:

Lektor på BUILD, Olena K. Larsen

Presseansvarlig på BUILD, Carina Liesk

clfr@build.aau.dk / 5382 1133

Tilbage til