Hvilken rolle spiller det almene tekniske fælleseje i byggebranchen?

Hvilken rolle spiller det almene tekniske fælleseje i byggebranchen?

Dette spørgsmål har forskere på instituttet BUILD på Aalborg Universitet set nærmere på sammen med jurister fra Københavns Universitet. Undersøgelsen viser, at konkrete elementer i det almene tekniske fælleseje skal være afprøvet i praksis og retlig prøvet, før det kan betragtes som alment teknisk fælleseje. Når det er afprøvet, kan det være med til at afgøre om et byggeri lever op til den standard, bygherren forventer.

Det almene tekniske fælleseje er hjørnestenen i byggeriets kvalitetssystem, men til trods for vigtigheden af det almene tekniske fælleseje, er det langt fra et klart defineret begreb. Der er forskellige opfattelser af, hvilken rolle fællesejet har, og hvilke retlige og praktiske følgevirkninger det kan have. Byggeriets internationalisering og deregulering har desuden givet anledning til en mulig konflikt mellem intentionerne om skærpet konkurrence og ønsket om høj kvalitet med færrest mulige svigt.

Fællesejets rolle

I rapporten ”Alment teknisk fælleseje -  En institutionel analyse af fællesejets rolle i byggebranchen” undersøger forskere fra BUILD fællesejets sammensætning, funktion i branchen, og hvordan det kan udformes for at rumme potentielt modstridende partsinteresser og stadig opretholde sin legitimitet.

- Til trods for vigtigheden af det almene tekniske fælleseje, er det langt fra et klart defineret begreb. For at normer, forskrifter eller vejledninger kan betragtes som alment teknisk fælleseje, skal der i et givent fagmiljø være udbredt konsensus om, at disse udgør den ypperste viden på området. Vores undersøgelse viser dog, at konkrete elementer i det almene tekniske fælleseje skal være afprøvet i praksis og retlig prøvet, før det kan betragtes som alment teknisk fælleseje. Det er desuden vigtigt, at de organisationer der har udarbejdet de vejledninger eller normer, som indgår i det alment tekniske fælleseje, er uafhængige af kommercielle interesser, siger seniorforsker Stefan Christoffer Gottlieb, Build, Aalborg Universitet.

I en retlig sammenhæng kan fællesejet ses som retskilder til fortolkning og udfyldelse af retlige standarder, dvs. hvad der anses for at være sædvanlig god og agtpågivende adfærd inden for et givent fagområde. I en byggepraktisk sammenhæng kan fællesejet betragtes som en åben standard og et kollektiv gode. Det almene tekniske fælleseje binder byggeriets aktører sammen på tværs af funktionsområder, og det er en uadskillelig del af branchens regulering og de fælles bestræbelser på at sikre brede samfundsmæssige værdier.

Undersøgelsen af det retlige aspekt af det almene tekniske fælleseje er foretaget af professor, dr.jur. Ole Hansen og professor, dr.jur. Vibe Ulfbeck, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Center for virksomhedsansvar (CEVIA). De har set på betydningen af begrebet alment teknisk fælleseje i entrepriseretten. Den netop udkomne BUILD-rapport 2020:27 indeholder en sammenfatning af juristernes undersøgelse.

BUILD-rapport 2020:27 er skrevet af seniorforsker Stefan Christoffer Gottlieb og seniorforsker Peter Vogelius, BUILD, Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Byggeskadefonden.

Læs rapporten hér:

Alment teknisk fælleseje -  En institutionel analyse af fællesejets rolle i byggebranchen

 

KONTAKT

Stefan Christoffer Gottlieb, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet, tlf. 9940 2205, scg@build.aau.dk

Peter Vogelius, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet, tlf. 9940 2219, pvog@build.aau.dk

 

Foto: BUILD.

Tilbage til