Kan danske parcelhuse bruges som energilager for forsyningsnettet?

Kan danske parcelhuse bruges som energilager for forsyningsnettet?

Svaret er ja, hvis man konsulterer en ny rapport fra instituttet BUILD, Aalborg Universitet. I rapporten analyseres danske enfamiliehuses potentiale for at tilbyde energifleksibilitet til forsyningsnettet.

Energifleksibilitet er muligheden for at flytte forbrug væk – enten fra perioder med spidsbelastning eller fra en situation, hvor andelen af vedvarende energi i forsyningen i nettets energimix er lille. Spørgsmålet er med andre ord, om de danske parcelhuse samlet set kan optræde som en nyttig ’termokande’.

– I lyset af den danske regerings målsætning om en fossilfri energiforsyning i 2050 er det vigtigt at være opmærksom på potentialet for fleksibilitet i energiforbruget. Opvarmning af bygninger tegner sig for op mod en tredjedel af det samlede danske energiforbrug, og hvis vi i stigende grad kan bruge energien på det rigtige tidspunkt, kan det være et vigtigt skridt i retning af at mindske den nødvendige kapacitet i fremtidens vedvarende energiforsyningssystemer, konstaterer seniorforsker ved BUILD Kim B. Wittchen.

Fleksibelt forbrug kræver inddragelse af forbrugerne, enten ved at de indgår aftaler med netvirksomheden om i perioder, fx om natten, at nedsætte forbruget til fx varme, eller ved at forbrugerne sættes i stand til at reagere på et signal (pris eller andet) fra netvirksomheden. Prisen for el kan fx forhøjes i ’kogespidsen’ omkring kl. 18, hvor mange husholdninger laver mad, og sænkes på andre tidspunkter. Prisen kan også afspejle CO2-belastningen i nettet.

Rapporten Bygninger som energilager i et smart-grid har undersøgt enfamiliehuse, der ikke har forbindelse til et fjernvarmenet. Potentialet for fleksibilitet i elnettet kan nemlig kun realiseres i parcelhuse, der kan blive, eller allerede er, opvarmet ved en varmepumpe.

Pointen er, at bygninger, der køler langsomt, ikke behøver at få tilført varme på alle tider af døgnet, fx under spidsbelastningerne morgen og aften. Det gælder bygninger placeret i et fjernvarmenet, og det gælder bygninger, der opvarmes eller kan opvarmes med varmepumpe, i et elnet. I et stort antal af de huse, der er omtalt i rapporten, faldt temperaturen kun 2-2,5 °C i løbet af de nattetimer, hvor varmeforsyningen var afbrudt.

Fleksibiliteten opstår, hvis huse, der køler langsomt og altså ’holder på varmen’, befinder sig i et såkaldt ’smart-grid’ og derved er i stand til at flytte efterspørgslen på el til perioder med overskudskapacitet. Energi kan dermed lagres i husets net i perioder med billig energi, fx ved overskudskapacitet.

– Rapporten viser, at det enkelte hus kun kan tilbyde en mindre fleksibilitet, men samlet set er det muligt tidsmæssigt at flytte ret store energimængder ved hjælp af lagerkapaciteten i danske enfamiliehuse. Hvis det fx antages, at alle parcelhuse, som er placeret uden for fjernvarmeområder, bliver opvarmet via en varmepumpe, kan den samlede årlige fleksibilitet – og dermed ’varmelagerets’ størrelse – gøres op til 545 GWh, konkluderer seniorforsker ved BUILD Kim B. Wittchen.

Rapportens forfattere er forskerne Ole Michael Jensen og Kim B. Wittchen fra BUILD og Jaume Salom og Henrik Madsen fra DTU Compute. Den tager udgangspunkt i nogle afkølingskurver, som stammer fra et forsøg med natsænkning i enfamiliehuse i Middelfart Kommune 2013-15.

Læs rapporten her:

Bygninger som energilager i et smart-grid

 

Yderligere information om rapporten

Kim B. Wittchen, seniorforsker
BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
+45 9940 2379, kiwi@build.aau.dk

 

Tilbage til