Michael Havbro Faber er nyt rådsmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond

Michael Havbro Faber er nyt rådsmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond

Michael Havbro Faber, professor på instituttet BUILD på AAU, er netop blevet udnævnt til nyt rådsmedlem i Danmarks Frie Forskningsfond | Teknologi og Produktion. Michael har især faglig ekspertise inden for risikoberegning, beslutningstagning, sandsynlighedsregning og anvendt statistik.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter forskningsaktiviteter, der tager afsæt i forskernes egne projektideer. Derudover rådgiver fonden uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og regeringen i forskningsspørgsmål. Årligt deler fonden ca. 1 mia. kr. ud til gennemsnitligt 400 projekter.

Fonden har fem faglige udvalg, og Michael Havbro Faber træder ind i rådet for Teknologi og Produktion og er udpeget for perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2024.

- For mig er DFF et helt afgørende instrument for at sikre de nødvendige og relevante randbetingelser for forskning – og medlemmerne af DFF bærer et særdeles stort ansvar i dette. Jeg er meget beæret over tilliden bag denne udpegning og ser meget frem til det forestående arbejde med DFF, udtaler professor Michael Havbro Faber, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø.

Læs mere om den nylige udpegelse af rådsmedlemmer her:
https://dff.dk/aktuelt/nyheder/danmarks-frie-forskningsfond-far-24-nye-medlemmer-til-de-faglige-forskningsrad-i-2021

Tilbage til