AAU logo
Ny viden om efterisolering af historiske bygninger

Ny viden om efterisolering af historiske bygninger

Et stort EU-projekt – RIBuild – under ledelse af BUILD, Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan historiske bygninger kan efterisoleres uden at ødelægge den oprindelige arkitektur. Med den rigtige efterisolering kan indeklimaet forbedres samtidig med, at der kan spares op til 15 – 20% af energiforbruget.

Et stort EU-projekt med BUILD (tidligere SBi), Aalborg Universi­tet i spidsen er afsluttet efter fem og et halvt års arbejde. RIBuild-projektet har haft til hensigt at give klare anbefalinger til indvendig efterisolering af historiske bygninger uden at ødelægge den oprindelige arkitektur. Det kan spare op til 15-20% af energiforbruget, nedbringe CO2-udledningen og mindske udgifterne til vedligehold. Resultaterne er nu offentliggjort på hjemmesiden www.ribuild.eu.

– Projektet har været meget ambitiøst, og vi er kommet godt  i mål med at udarbejde vejledninger for indvendig efterisolering, som hjælper bygherrer og rådgivere med at vælge den rigtige løsning til en given bygning, fortæller seniorforsker på BUILD Ernst Jan de Place Hansen, som har stået i spidsen for projektet.

Ældre bygninger med højt energiforbrug

30% af den eksisterende bygningsmasse i Europa er opført før 1945, og denne bygningsmasse rummer væsentlige bevaringsværdier i form af facader med udsmykning og karakteristiske arkitektoniske detaljer, der afspejler forskellige stilperioder. Disse bygninger er afgørende bestanddele af de historiske pladser, torve og gadeforløb, som karakteriserer de europæiske bykerner.

Men samtidig lader disse bygninger meget tilbage at ønske, hvad angår isoleringsniveau, komfort og indeklima. De lever ikke op til nutidens energistandarder. Opvarmningen af bygningerne resulterer i et højt energiforbrug og derved en høj CO2-udledning. Dermed er optimering af ældre bygninger et vigtigt indsatsområde i EU’s ambitiøse klima- og energistrategi.

Indvendig efterisolering som indsatsområde

En udvendig efterisolering er teknisk set at foretrække, men den vil ødelægge de historiske facader. Og en indvendig efterisolering er risikabel at udføre. RIBuild-projektet har derfor haft til formål at skaffe mere viden om, hvordan man effektivt kan efterisolere ældre bygninger indvendigt.

Under ledelse af BUILD har mere end 40 forskere fra otte forskningsmiljøer i syv europæiske lande arbejdet sammen om at nå frem til nye løsninger. Med afsæt i cases i Belgien, Danmark, Italien, Letland, Schweiz, Sverige og Tyskland har forskerne undersøgt klimaforhold, byggeskik, indeklima og materialebrug i bygninger på tværs af landegrænser. Teglsten, natursten og træ – de gængse byggematerialer i Europa – har indtaget en hovedrolle i undersøgelserne. I projektet deltog også to virksomheder som repræsentanter fra byggesektoren, et arkitektfirma og en importør af isoleringsmaterialer. RIBuild modtog 37 mio. kr. til forskning i indvendig efterisolering fra EU’s Horizon 2020-program.

– Hver bygning har særlige karakteristika og materia­ler, der skal tages højde for. Med et projektteam, der går på tværs af Europa, har vi samlet den bedste eks­pertise på området, samtidig med at projektet dæk­ker forskellige klimaforhold og byggeskikke, siger Ernst Jan de Place Hansen.

Forskningsresultater og løsninger

Deltagerne i RIBuild-projektet har udført laboratorietest af materialer og casestudier af isoleringsløsninger rundt om i Europa. I Danmark har projektet fokuseret på tre etageejendomme i København (to på Østerbro og en på Nørrebro), et enfamiliehus i Haderslev og et enfamiliehus i Hundested. Projektet har også frembragt forbedrede computermodeller til simulering af, hvad der sker, når en bygning efterisoleres, og beregninger af de økonomiske og miljømæssige aspekter af at foretage en energirenovering.

– Undersøgelserne og eksperimenterne har vist, at bygningens – og særligt facadernes – tilstand, mængden af slagregn og indeklimaet i bygningen er de væsentligste parametre at forholde sig til, hvis efterisoleringen skal blive en succes. Om det er den ene eller anden type mursten, der er anvendt, er derimod mindre væsentligt, forklarer Ernst Jan de Place Hansen.

Det er derfor vigtigt med en gennemgang af den eksisterende bygning for at afdække skader og andre uhensigtsmæssigheder, der kan være ødelæggende for resultatet af en indvendig efterisolering. Ikke mindst for at vurdere, om bygningens klimaskærm er tilstrækkelig robust til at forhindre, at de ændrede temperatur- og fugtforhold, som den indvendige efterisolering giver anledning til, kan føre til fugtskader og indeklimaproblemer. Samtidig er det afgørende at medtænke udeklima og brugeradfærd i en given bygning i den valgte isoleringsløsning.

Generelt har casestudierne vist, at tilstedeværelsen af et varmt og tørt indeklima giver flere velegnede valgmuligheder for efterisolering end et koldt og fugtigt indeklima. Samtidig har det vist sig, at en bygnings eksisterende murtykkelse, tilstedeværelsen af tagudhæng eller ej samt det påførte isoleringsmateriales evne til at kunne transportere fugt har stor betydning for resultaterne af efterisoleringen.

– Kort sagt vil en bygning med en tynd ydermur, et fraværende eller lille tagudhæng, et fugtigt og koldt indeklima og et barskt udendørs klima begrænse, hvilke isoleringssystemer der kan anvendes, siger Ernst Jan de Place Hansen.

Vejledninger viser vejen

Da RIBuild er forankret i en praktisk problemstilling, har det været afgørende både at formidle resultaterne bredt til fagfolk og lægfolk og at tilvejebringe hjælpemidler og vejledninger, som kan bruges af bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere, der er involveret i renoveringsprocesser. Med RIBuild's vejledninger ved hånden bliver man trin for trin ledt gennem en proces, hvor man bl.a. kan vurdere, om ens ejendom egner sig til indvendig efterisolering, hvilken type løsning der er at foretrække og hvilke materialer og metoder, der bør tages i anvendelse.

– Med RIBuild’s vejledninger er man godt rustet til at forstå, hvad der kræves af en bygning for at være egnet til at blive indvendigt efterisoleret. Forhåbentlig kan mange ældre eller bevaringsværdige bygninger rundt om i Europa fremover få den rigtige, skræddersyede isoleringsløsning i første hug – til gavn for kulturarv, energihensyn og bæredygtighed, siger Ernst Jan de Place Hansen.

Som supplement til vejledningerne er der udviklet en beta-version af et web-baseret værktøj, der på baggrund af et stort antal præ-udførte simuleringer med tiden vil kunne fungere som beslutningsgrundlag for en konkret bygning, ved at anvise specifikke isoleringssystemer og tykkelser, afhængig af bygningens placering og orientering, murtykkelse, m.m. Værktøjet kan tilgås fra hjemmesiden, hvor man også finder en omfattende vidensbank med information om efterisolering. Det er håbet at der i nær fremtid kan rejses midler til at fortsætte udviklingen af værktøjet og gøre det fuldt funktionsdygtigt.

Se mere på: www.ribuild.eu.

 

FAKTA OM RIBUILD

  • RIBuild står for ‘Robust Internal Thermal Insulation of Historic Buildings’.
  • RIBuild har udviklet vejledninger til håndtering af indvendig efterisolering af ældre bygninger, med fokus på bygninger med massive ydervægge af mursten eller natursten.
  • RIBuild har fokus på at sikre robuste og fugtteknisk forsvarlige løsninger, der kan installeres uden at gå på kompromis med bygningens arkitektoniske og kulturelle værdier.
  • RIBuild er et forskningsprojekt finansieret af EU’s Horizon 2020-program.
  • RIBuild blev gennemført fra 2015 til medio 2020.

RIBUILD HAR UDVIKLET VEJLEDNINGER TIL

  • at sætte et mål for efterisolering af ydervægge i ældre bygninger
  • at vurdere om en bygning er egnet til indvendig efterisolering
  • at vælge mellem de forskellige typer af indvendige isoleringstyper
  • at beregne energibesparelser og miljøpåvirkning ved indvendig efterisolering

DELTAGERE I RIBUILD

  • Aalborg Universitet (AAU)
  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Rīgas Tehniskajā universitātē (RTU), Letland
  • Katholieke Universiteit Leuven (KUL), Belgien
  • Technische Universität Dresden (TUD), Tyskland
  • Università Politecnica delle Marche (UNIVPM), Italien
  • Research Institutes of Sweden (RISE), Sverige
  • Haute École Spécialisée de Suisse Occidentale (HES-SO), Schweiz
  • INTRO FLEX ApS, Danmark
  • Erik Arkitekter, Danmark

Yderligere information om projektet:

  • Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 2347 8733, deplace@build.aau.dk
  • Kasper Lægring, kommunikationskonsulent, ph.d., BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, +45 2588 3085, klni@build.aau.dk

 

Tilbage til