Hvor i bygningen er der størst risiko for skimmelsvamp?

Hvor i bygningen er der størst risiko for skimmelsvamp?

Få svaret i ny SBi-anvisning, som beskriver, hvordan bygninger undersøges for skimmelsvampevækst, og hvordan man efterfølgende vurderer, om indgreb er nødvendige. Et hovedbudskab i anvisningen er, at kravene til omfanget af skimmelsvampevækst strammes.

Der findes mange forskellige måder og metoder til at undersøge for skimmelsvampe. Øjne, næse og byggeteknisk og mikrobiologisk viden kombineret med fugtmålere og fx tapeprøver, materialeprøver, aftryksprøver og luftprøver bruges til at svare på spørgsmålene: ’Er der for meget skimmel?’ og ’ Er indeklimaet sundhedsmæssigt tilfredsstillende?

Der kommer løbende ny viden om både test- og analysemetoder og om de mange svampearter. På den baggrund har forskere ved instituttet BUILD ved Aalborg Universitet (tidligere Statens Byggeforskningsinstitut) derfor, med hjælp fra en stor følgegruppe, skrevet: SBi-anvisning 274: Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering. Den omhandler skimmelsvampevækst i bygninger og gennemgår, hvordan en undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampevækst i en bygning kan udføres. Den beskriver desuden årsager til, at skimmelsvampevækst opstår i bygninger og beskriver de vigtigste egenskaber for de hyppigst forekommende skimmelsvampe.

Link: Få den nye anvisning på onlinekurset om skimmelsvampe

Anvisningen er skrevet af forfattere med mikrobiologisk, byggeteknisk og medicinsk ekspertise. Det har været vigtigt for dem alle at fremme hurtig, effektiv og billig afhjælpning af skimmelsvampevækst i et tværfagligt samarbejde om de ofte komplekse problemer, der fører til skimmelsvampevækst.

Kravene strammes

For meget skimmelsvampevækst i boliger eller arbejdslokaler udgør et sundhedsproblem. Et af de store spørgsmål er, hvor meget skimmel der skal til, for at indeklimaet ikke er sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima er her udtryk for et indeklima, der ikke fører til gener og symptomer blandt langt de fleste af bygningens brugere hverken efter kort eller meget lang tids brug.

- I de tidligere anvisninger stod der, at synlig skimmelsvampevækst på op til 0,25 m2 var ok. Et hovedbudskab i den nye anvisning er, at kravene til omfanget af skimmelsvampevækst i det sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima strammes. Grænsen sættes fremover ved 0,06 m2 synlig vækst i en bolig på ca. 100 m2. Det svarer til arealet af et par håndflader, som er Sundhedsstyrelsens øvre grænse for bagatelagtig skimmelsvampevækst, der ikke udgør sundhedsfare. Man bør altid reagere tidligt på skimmelsvampevækst, og kommer væksten over 0,06 m2, så er indeklimaet ikke længere sundhedsmæssigt tilfredsstillende, siger professor Lars Gunnarsen, BUILD, Aalborg Universitet.

Fugt som indikator

Skimmelsvampe og deres sporer findes naturligt overalt, både udendørs og indendørs. Da skimmelsvampevækst skyldes opfugtning, er det især i bygninger med vandskader eller konstruktioner, som er udført uhensigtsmæssigt, der kan opstå skimmelsvampevækst. Også uhensigtsmæssig brugeradfærd kan øge den relative luftfugtighed, og dermed give vækst af skimmelsvampe på fugtige overflader. Når fugtniveauet er tilpas højt, begynder skimmelsvampene hurtigt at vokse. Skimmelsvampene kan vokse på synlige overflader i bygningen, men også på overflader skjult inde i konstruktionen eller i ventilationsanlæg.

- Vækst af skimmelsvampe begynder typisk, hvis der er sket opfugtning, fx på grund af forkert udførte detaljer eller egentlige vandskader. Skimmelsvampevæksten findes på overfladen af materialerne. I bygninger er der også meget ofte en temperatur, der fremmer skimmelsvampesporernes spiring og vækst. Det er derfor, der er mange sager om problemer med skimmelsvampevækst, forklarer seniorforsker Erik Brandt, BUILD, Aalborg Universitet.

Anvisningen gennemgår i tekst og tegninger de forskellige konstruktioner og bygningsdele, hvor der mest hyppigt forekommer fugt og skimmelsvampevækst. Det kan fx være i krybekældre, terrændæk eller tage.

Overskuelige sagsforløb

Den nye SBi-anvisning omhandler hele processen fra mistanken om, at der forekommer skimmelsvampevækst opstår, til årsagen er fundet og udbedringen kan planlægges. Den viser mulige sagsforløb fra det helt enkle til de mere komplicerede. De første to afsnit i anvisningen angiver, hvordan man undersøger en bygning og indsamler prøver til efterfølgende analyser i laboratoriet. Næste afsnit beskriver, hvordan analyseresultater og andre data vurderes. De efterfølgende afsnit beskriver skimmelsvampenes betydning for sundheden, og endelig gives der en præsentation af nogle af de skimmelsvampearter, der hyppigt forekommer i bygninger.

Målgruppe

Anvisningen henvender sig til professionelle bygningsundersøgere og kan desuden anvendes af bygningsadministratorer, forsikringsselskaber, advokater og bygherrer, der skal vurdere omfanget af problemer med skimmelsvampe i en bygning.

Anvisningen erstatter By og Byg Anvisning 204, ’Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger.’

 

Bestil SBi-anvisning 274 her:

Skimmelsvampe i bygninger – undersøgelse og vurdering

 

Kontaktpersoner

Lars Gunnarsen, professor BUILD, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 23 95, lbg@build.aau.dk

Erik Brandt, seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 23 70, ebr@build.aau.dk

Dorte Gram, redaktør, tlf. 61 96 74 20, deg@build.aau.dk

 

Illustration: Michael Ulf Bech.

Tilbage til