Marine and Environmental Engineering

Mange steder er den økologiske tilstand af naturlige vand- og jordmiljøer under pres på grund af bl.a. urbanisering og klimaforandring. De hermed forbundne negative konsekvenser omfatter forurening af vandområder og jord, lokale oversvømmelser og sundhedsrisici. Vores forskning har til formål at udvikle værktøjer og metoder til at sikre et bæredygtigt miljø. Der lægges i særlig grad vægt på vand- og jordsystemer, herunder både naturlige miljøer og tekniske systemer.

Forskningen og uddannelsen er præget af en eksperimentel tilgang med et anvendelsesorienteret fokus. Forskningsmiljøet er præget af en høj grad af tværfaglighed og inddrager aspekter af hydrologi, miljøkemi, jordfysik mv. Sektionen driver flere veludstyrede laboratorier og feltstationer, som anvendes til at udføre eksperimentelle undersøgelser i lab-, pilot- og fuld skala. Derudover anvendes numeriske modelværktøjer i vid udstrækning til analyse og simulering af transport- og omsætningsprocesser i vand- og jordmiljøer, samt i atmosfæren.

Langt hovedparten af sektionens forskningsaktiviteter er eksternt finansieret, og vi har stærke nationale og internationale samarbejder med forskningsinstitutioner, private virksomheder og den offentlige sektor. Forskningsresultaterne publiceres primært i internationalt anerkendte peer-review’ede tidsskrifter. Vores dedikerede professorer, forskere og undervisere er alle eksperter inden for deres respektive fagområder og har en høj publikationsrate. Forskningsaktiviteterne er organiseret i tre meget aktive forskningsgrupper.

Vælg en af de tilknyttede forskningsgrupper for at læse mere om forskningen og sektionens faglighed.

Sektionsleder

Om sektionen
Tilknyttede forskningsgrupper