Om projektet

Baggrund

Der har gennem de senere år været en del offentlig debat om altaner, men fokus har overvejende været på byggetekniske aspekter, bygningsarv, arkitektur og lysindfald. Der er i den forbindelse lavet en række undersøgelser og anbefalinger, men der er hidtil ret begrænset viden om, hvordan altaner påvirker vores hverdag og sociale liv. I debatten har nogle hævdet, at altaner er en fællesskabsdræber, der får beboerne til at blive hjemme i stedet for at gå ned i gården eller parken, mens andre betragter det liv, der opstår på bygningens facade som et bidrag til gadens liv. Mennesker på altanen kan give tryghed og en fornemmelse af liv i gaderummet, men nogle altaner bruges anderledes end tiltænkt – f.eks. til opbevaring snarere end ophold. Andre steder kan lyd og indblik fra altaner også give anledning til konflikt mellem naboer. Omvendt kan frodige, grønne og blomstrende altaner bidrage til begrønning af byen til glæde for både naboer og forbipasserende.

Formål

Formålet med projektet har været at bidrage med et nuanceret og dybdegående indblik i, hvordan altaner forandrer – og afspejler forandringer i – det sociale liv i byen; internt i boligen, mellem naboerne, i gården/fællesarealerne og i byens offentlige rum. Dermed kan projektets konklusioner supplere den eksisterende viden om altaner, som hidtil primært har haft fokus på byggetekniske og æstetiske aspekter.

Finansiering

Forskningsprojektet er initeret af BUILD (tidl. Statens Byggeforskningsinstitut) ved Aalborg Universitet, og er finansieret af Grundejernes Investeringsfond, Altan.dk og Aalborg Universitet.

Forløb

Projektet har forløbet fra maj 2019 til december 2020. Heraf er en stor del af tiden blevet brugt på arkitekturantropologiske feltundersøgelser i tre case-ejendomme i København, hvilket omfatter interviews, observationer, registreringer samt billeder og filmoptagelser. Dertil har projektet involveret interviews med nøgleaktører i kommuner, altanfirmaer, By og Havn, kortlægning af, hvordan altaner iscenesættes på sociale medier og diskuteres i medierne, samt review af eksisterende forskningslitteratur om altaner og forandringer i forholdet mellem privat og offentligt rum i byen.

Tre forskningsspørgsmål har været fokus i undersøgelserne:

  1. Hvad betyder altaner for boliglivet, og hvordan og hvornår bruges altanen?
  2. Hvordan drages grænserne mellem privat og offentligt rum, og hvad betyder altanerne for det sociale liv mellem naboer og i baggårde?
  3. Hvordan er relationen mellem altaner og byrum, og hvad betyder det for bylivet, at flere altaner skyder frem på facaderne?

Foruden feltstudier, desk research og interviews med eksterne aktører, er der i løbet af forskningsprojektets tidsrum blevet afholdt tre følgegruppemøder med projektets tilskudsgivere, hvor foreløbige konklusioner er blevet præsenteret, og projektets videre retning er blevet drøftet.

Tilbage til