ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal jeg gøre som deltager I projektet?

Én gang om måneden modtager du en notifikation på din telefon eller en e-mail med et link til et webbaseret spørgeskema. I notifikationen/spørgeskemaet spørger vi dig om du indenfor den seneste måned har været involveret i et uheld eller et næsten-uheld, mens du var til fods, på cykel eller på knallert. Hvis ikke, skal du blot svare ’nej’ til det første spørgsmål i spørgeskemaet. Hvis du derimod har været involveret i et (næsten-)uheld, vil vi gerne have dig til at beskrive hvad der skete i uheldet samt hvor og hvornår det skete.

Hvad får jeg ud af at installere appen?

Appen gør det nemt for dig at registrere dine uheld. Du kan blandt andet registrere uheldene, når du vil, uden at skulle vente til det månedlige spørgeskema udsendes. Det kræver blot at du har forbindelse til internettet, når du ønsker at registrere hændelsen.

Derudover arbejder vi i øjeblikket på at udvikle en funktion, som automatisk registrerer uheld ud fra telefonens bevægelsessensorer. Funktionen skal hjælpe med at registrere tidspunkt og sted for uheldet, så du ikke behøver at registrere det selv, når du fortæller om uheldet. På et tidspunkt skal denne funktion testes, og vi vil i den forbindelse søge testdeltagere blandt de personer, som har installeret denne app på deres telefon. Hvis du ønsker at deltage i testen af funktionen til automatisk uheldsdetektering, skal du installere endnu en app på din telefon. Hvis du vælger også at deltage i testen, deltager du i lodtrækningen om en ekstra præmie: et gavekort til en middag for 2 personer. Mere information om testen kommer senere.

Hvad sker der hvis jeg ikke besvarer spørgeskemaerne?

Hvis du ikke besvarer spørgeskemaet, sender vi en påmindelse efter ca. en uge. Den efterfølgende måned modtager du et nyt spørgeskema, hvor du kan registrere dine uheld for den seneste måned.

Det er vigtigt for projektet, at vi får at vide om du har været involveret i et (næsten-)uheld eller ej. Vi sætter stor pris på, at du besvarer spørgeskemaet, også selv om du ikke har haft nogen (næsten-)uheld. I det tilfælde er det eneste du skal gøre at svare ’nej’ i det første spørgsmål.

Hvorfor beder I om min e-mail-adresse?

I beder dig registrere din e-mail-adresse, så vi kan sende dig det månedlige spørgeskema og kontakte dig i forbindelse med undersøgelsen. Vi bruger kun din e-mail til henvendelser i forbindelse med denne undersøgelse. Din e-mail bliver ikke videregivet til andre. Efter undersøgelsen er afsluttet, bliver din e-mail-adresse slettet, og dine besvarelser vil blive gemt i anonymiseret form.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om undersøgelsen, kan du kontakte os ved at skrive en mail til:

Tanja K. O. Madsen
Ph.d.-studerende, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet
SafeVRU@aau.dk