safevru

Undersøgelse om uheld med fodgængere, cyklister og knallertkørere

Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet gennemførte i perioden 1. september 2016 til 1. juni 2017 en undersøgelse om trafiksikkerhed blandt fodgængere, cyklister og knallertkørere. En stor del af disse trafikanters uheld bliver ikke registreret. Med undersøgelsen ønsker vi at få mere viden om hvor og hvorfor uheldene sker for at kunne forbedre sikkerheden.

Svarene er nu blevet behandlet.

  • 1434 trafikanter deltog i undersøgelsen
  • Der blev registreret 209 uheld og 670 næsten-uheld i alt
  • Halvdelen af uheldene skete på vejstrækninger, og 45 % skete i vejkryds
  • 42 % af uheldene var ene-uheld
  • Hvis flere parter var involveret i uheldet, er modparten som oftest en personbil eller en cyklist
  • De hyppigste uheldstyper, når flere parter var involveret, er bagendekollisioner og højresvingsuheld
  • Glatte veje kan have bidraget til uheldene i 12 % af de registrerede uheld
  • I 88 % af uheldene kom deltagerne ikke eller kun i begrænset omfang til skade (f.eks. blå mærker)

Undersøgelsen er en del af projekt InDeV: In-depth Understanding of Accident Causation for Vulnerable Road Users. Projektet har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions HORIZON2020 forsknings- og innovationsprogram under bevillingsnummer 635895.

                                

Kontakt

Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om undersøgelsen, kan du kontakte os ved at skrive en mail til:

Tanja K. O. Madsen
Ph.d.-studerende, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet
SafeVRU@aau.dk