Nyhed
Boligen i samfundet – et værk baseret på 40 års boligforskning
Lagt online: 15.06.2021

Nyhed
Boligen i samfundet – et værk baseret på 40 års boligforskning
Lagt online: 15.06.2021

Boligen i samfundet – et værk baseret på 40 års boligforskning
Nyhed
Lagt online: 15.06.2021
Nyhed
Lagt online: 15.06.2021
Med værket Boligen i samfundet afrunder Hans nu et langt og afgørende forskningsarbejde, der har sat markante aftryk både på forskningen og på den politiske agenda.
- Boligmarkedet er grundlæggende dysfunktionelt, fordi øget efterspørgsel på kortere sigt kun øger udbuddet i et meget begrænset omfang. Det medfører at boliger ofte bliver for dyre og gør det svært for familier med lav indkomst at få dækket fundamentale behov, siger Adjungeret professor på instituttet BUILD, Hans Skifter Andersen.
Værket kalder Hans Skifter selv et fagligt testamente, som han håber, kan bruges på uddannelsesinstitutioner og i videre forskning.
Bogen behandler følgende emner:
Boliger har mange funktioner og betydninger for os. De dækker nogle af vores fysiske behov som beskyttelse mod regn og kulde, og de er ramme for dagligdagsaktiviteter. Men de er ofte også stedet, hvor vi søger beskyttelse og er stærkt følelsesmæssigt knyttet til. Boligen binder og knytter os til et bestemt sted i by eller på land, hvor vi kan blive en del af et lokalsamfund og knytte sociale netværk, ligesom vi tilvænner os en lokal levevis.
Boliger er også noget vi i princippet køber og sælger som en vare på et boligmarked. Der er stærke økonomiske konsekvenser forbundet med vores boligvalg både på kort og lang sigt. Vi er meget afhængige af, om boligmarkedet er i stand til at tilvejebringe de boliger vi ønsker og har brug for, til en pris vi kan betale, og med en beliggenhed som er den rigtige i forhold til vores beskæftigelsesmuligheder og sociale netværk. Problemet er imidlertid ofte, at der er en modsætning mellem den ’hårde’ økonomiske virkelighed på boligmarkedet og de grundlæggende behov og følelsesmæssige bindinger, som mennesker har til deres bolig. Man opfører sig anderledes på boligmarkedet end økonomerne forventer af et marked. Det har medført at boligmarkedet ikke fungerer tilfredsstillende.
Af forskellige grunde kan markedet ikke af sig selv tilvejebringe en boligforsyning, der sikrer alle i samfundet de minimumskrav til boligforhold, vi som samfund finder nødvendige. Boligforsyningen er afhængig af støtte og regulering fra samfundets side. Det er derfor vi har noget, der hedder boligpolitik.
Der har været en tendens til, at forskellige boliger og forskellige mennesker er blevet adskilt i byerne. Nogle byområder er blevet bebygget med store og dyre boliger – især ejerboliger, mens der i andre er en koncentration af mindre og billigere lejeboliger. Dette har medført en rumlig adskillelse i byerne – kaldet segregation – af forskellige sociale og etniske grupper. Den grundlæggende årsag til segregation er ulighed i samfundet, og at forskellige grupper har forskellige økonomiske muligheder for at vælge, hvor de vil bo. Men der er også nogle selvforstærkende processer, som betyder, at nogle byområder med tiden bliver mere og mere attraktive og beboet af mennesker med mange ressourcer, mens andre bliver mindre og mindre attraktive og beboet af de fattigste i samfundet.
Man kan tale om, at der er en rumlig ulighed mellem forskellige byområder. Visse byområder er særligt lidt attraktive, og har særligt svært ved at tiltrække mennesker, der har råd til selv at vælge, hvor de vil bo. Det er de såkaldt udsatte boligområder. I disse områder er der en høj koncentration af mennesker med lav indkomst og med sociale problemer, hvilket skaber social og fysisk forslumning.
Det har derfor været en vigtig del af boligpolitikken at forsøge at begrænse disse problemer.
Kontakt