Spring til indhold
build.aau.dk

Nyhed

Byg nyt eller renovér? Fem rapporter leverer nyt vidensgrundlag

Lagt online: 08.12.2022

Rundt om i landet er der nedrevet et bygningsareal svarende til ca. 5,5 mio. m2 i perioden 2010-2021. Efterfølgende er der nyopført 8,9 mio. m2 på de samme matrikler. Ny viden fra BUILD kaster lys over tendenser, omfang og klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg.

Nyhed

Byg nyt eller renovér? Fem rapporter leverer nyt vidensgrundlag

Lagt online: 08.12.2022

Rundt om i landet er der nedrevet et bygningsareal svarende til ca. 5,5 mio. m2 i perioden 2010-2021. Efterfølgende er der nyopført 8,9 mio. m2 på de samme matrikler. Ny viden fra BUILD kaster lys over tendenser, omfang og klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg.

Nedrivning og efterfølgende opførsel af nye bygninger koster dyrt på CO2-kontoen.

I fem nye rapporter fra BUILD leverer den tværfaglige forskergruppe bag projektet et nyt vidensgrundlag under den samlede titel ’Helhedsvurdering ved renovering’. Rapporterne skal bruges til at fremme mere hensigtsmæssige og bæredygtige renoveringer ud fra et helhedsperspektiv.

Det sker fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelig viden på området.

Klimakrav til byggeriet lige om hjørnet

1. januar 2023 træder nye klimakrav til byggeriet i kraft. Kravene omfatter i første omgang projekterede bygninger på over 1000 m2. I årene fremover vil kravene også omfatte mindre byggerier og CO2-grænserne vil ligeledes blive skærpet. Foreløbigt er der ikke stillet CO2-krav til renoveringssager – uanset størrelse.

Siden 2015 er der årligt opført ca. 1.200 nye enfamiliehuse. De er blevet opført på bekostning af ældre huse, som har måtte lade livet til fordel for moderne og mere energieffektivt byggeri.

Men danskerne er også glade for at renovere. Den årlige renoveringsrate for småhuse har over de sidste par år ligget over 30%, hvor særligt udskiftning af køkken/bad og vinduer forekommer hyppigst.

I det nye vidensgrundlag fra BUILD præsenteres også en oversigt over, hvilke parametre der bør indgå i en helhedsvurdering af bygningen. Oversigten skal bidrage til at fremme mere hensigtsmæssige og bæredygtige renoveringer ud fra et helhedsperspektiv.

Input til national strategi for bæredygtigt byggeri

De kommende klimakrav til byggeriet udspringer af ’National strategi for bæredygtigt byggeri’, som kom i stand mellem regeringen og en bred aftalekreds i 2021. BUILD’s nye vidensgrundlag leveres som input til den videre udmøntning af strategien, og er blevet til på bestilling fra Bolig- og Planstyrelsen og Energistyrelsen.

Målet med projektet er således at opbygge et bredt vidensgrundlag for helhedsvurderinger i renoveringsprojekter til gavn for myndigheder og beslutningstagere, f.eks. bygherrer, bygningsejere, rådgivere.

Det er nu op til Bolig- og Planstyrelsen, hvordan vidensgrundlaget skal bringes i spil i eventuel ny lovgivning på området. 

Undersøgelsen består af følgende fire dele:

  1. Helhedsvurdering ved renovering”: Et samlenotat der præsenterer et bredt vidensgrundlag for helhedsvurderinger i renoveringsprojekter til gavn for myndigheder og beslutningstagere
  2. "Tendenser for renovering”: En analyse af tendenserne indenfor renoveringer, baseret på eksisterende data på enfamiliehuse og etageboliger.
  3. Nedrivning af enfamiliehuse”: Omfang og årsager”: En analyse af årsager til nedrivning af bygninger hhv. renovering, baseret på surveys blandt bygningsejere.
  4. Klimapotentialet ved renovering kontra nedrivning med nybyg”: En beregning af klimabesparelsespotentialet ved renovering kontra nedrivning/nybyg, baseret på konkrete bygningseksempler: et enfamiliehus, en etagebolig og en kontorbygning.
  5. Helhedsvurdering til beslutningsstøtte ved renovering eller nedrivning/nybyggeri”: Udvikling af indholdet i en helhedsvurdering, der kan benyttes som beslutningsstøtte i valget mellem renovering eller nedrivning med nybyggeri.

Vidensgrundlaget er udarbejdet af forskere fra BUILD

  • Leonora Eberhardt, Post Doc (projektleder)
  • Jesper Ole Jensen, seniorforsker
  • Ernst Jan de Place Hansen, seniorforsker
  • Mette Mechlenborg, seniorforsker
  • Harpa Birgisdottir, professor
  • Agnes Garnow, forskningsassistent
  • Jørgen Rose, seniorforsker
  • Jesper Kragh, seniorforsker
  • Aske Egsgaard-Pedersen, forsker
  • Lea Hasselsteen Nielsen, forskningsassistent (kvalitetssikring)
  • Per Kvols Heiselberg, professor (kvalitetssikring)