Lerjord som byggemateriale bliver præsenteret med fokus på dets bygningsfysiske egenskaber og bæredygtige produktionsmetoder med lavt energiforbrug og kort transport. De mulige anvendelser af lerbaserede byggematerialer præsenteres og vurderes med henblik på fordele og ulemper, særligt i forhold til det danske klima.
Informationer om konstruktion, følsomhed ved brug samt reparation og istandsættelse bliver diskuteret.
Danske initiativer til fremme af lerjord i byggeri bliver også belyst.

Beton er verdens mest benyttede ”fremstillede produkt” – kun overgået af drikkevand.

Indlægget belyser i hvor stort omfang beton anvendes på Jorden, og hvordan skalerbare løsninger til ressource- og CO₂-besparelser hurtigst implementeres – såvel på verdensplan som i Danmark.

Desuden gives eksempler på byggerier, hvor CO₂-aftrykket er reduceret, med optimerede betonrecepter, optimeret projektering, optimeret produktion med udgangspunkt i ”road map – 2023 ” og ”dialoggrundlag for designoptimering” fra Dansk Beton.

Hvordan reducerer vi CO2-footprintet i stålfremstillingen

I indlægget belyses SSAB's rejse mod en fossilfri stålproduktion.

Hvilke udfordringer er der ved den fossilfri stålfremstilling?

Hvordan skal vi sammensætte biobaserede byggematerialer? Hvilke egenskaber har betydning for vores bygningsdele? Oplægget præsenterer en større undersøgelse i samarbejde med BUILD, hvor flere tusinde varme- og fugtsimuleringer er blevet brugt til at kortlægge, hvilke parametre har betydning for robustheden af vores konstruktioner. Undersøgelsen peger på, hvilke materialeegenskaber bør dokumenteres, og hvordan branchen fremadrettet skal projektere med biobaserede byggematerialer - med udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige byggeri.

DTU har en udendørs testfacilitet i to 40 fods reefer-containere, hvor forskellige løsninger til indvendig efterisolering af massive teglmure siden 2015 er blevet testet for fugt og skimmelrisiko. Senest har der været kørt en serie forsøg med forskellige biobaserede isoleringsmaterialer, hvor det har været af interesse at se, hvordan de fungerer i sammenligning med de mere traditionelle isoleringsmaterialer, der er forsøgt med tidligere. Indlægget præsenterer resultaterne, og der gives nogle generelle udsagn og vejledninger om brug af indvendig efterisolering af teglvægge. Afslutningsvist præsenteres kort et nyt isoleringskoncept, som er ved at blive sat op til test i containerfaciliteten.

Hvad er en dampspærre egentlig? Skal der være dampspærre i byggeri med biogene materialer? Hvordan kan vi håndtere dampspærrer ved genbrug af eksisterende konstruktioner? Hør om muligheder og opmærksomhedspunkter omkring dampspærren for at sikre succesfuldt og bæredygtigt byggeri.

Fremtidens byggeri forventes at ændre sig markant med nye materialer, genbrug og klimabelastninger, men bygningsfysikkens grundprincipper forbliver afgørende. Særligt konstruktiv fugtbeskyttelse bliver vigtig for at sikre sunde og holdbare bygninger. Når vi bygger og renoverer med utraditionelle konstruktionsopbygninger under påvirkning af et foranderligt klima, er det essentielt at forstå bygningsfysikken og materialevalget. Indlægget belyser disse udfordringer gennem simuleringer af hybridkonstruktioner og deres ydeevne ved forskellige orienteringer og klimaforhold. Dette giver indsigt i, hvordan fremtidens bygninger kan tilpasses og sikres mod nye udfordringer.

Levetiden af et materiale eller en konstruktion er ikke en entydig størrelse, da den afhænger af mange faktorer, fx fysisk nedbrydning og økonomiske forhold. Internationale studier påviser mange tilgange til beregning af levetiden, men også at der typisk er fokus på modeller til at håndtere den fysiske nedbrydning. Klimaforandringer og cirkularitet er andre faktorer der øger kompleksiteten omkring fastlæggelse af levetider. Denne viden samles på hjemmesiden levetider.dk, der også rummer en beregner til at estimere levetiden for udvalgte bygningsdele samt BUILDs levetidstabel. Oplægsholderen giver et bud på hvordan levetiden for materialerne kan estimeres.

Udviklingen af levetidsmodeller baseret på kunstig intelligens (AI) rummer et stort potentiale. For at lykkes har vi brug for de rette data og en balance mellem at udnytte mulighederne og håndtere udfordringerne. Til præsentationen vises praktiske eksempler på, hvordan vi kan udvikle nye levetidsmodeller ved hjælp af AI, og der diskuteres vigtigheden af datainfrastruktur samt fremtidens behov for effektiv dataindsamling. Det kræver et langsigtet fokus på teknologi, data og samarbejde på tværs af fagområder.

Kan vi lære af fortiden og bygge med både de traditionelle og nye materialer og opnå byggeri der lever længe og har et lavt klimaaftryk?

Panel:

• Lisbeth Ottosen, DTU 
• Jens Mejer Frederiksen, Cowi
• Mari Brandl, Rambøll
• Thor Hansen, Teknologisk Institut