Af Harpa Birgisdóttir
Foto: Jens Hasse

Byggeriet er i dag en af Danmarks mest ressourcekrævende sektorer med et enormt forbrug af sand, grus og metaller – råstoffer, der bliver stadig mere knappe. Danmarks årlige forbrug af såkaldt jomfruelige materialer er ca. 142 mio. tons, svarende til 24,5 tons pr. indbygger, og bygge- og anlægssektoren tegner sig for omtrent en tredjedel af dette.

Samtidig udnytter vi materialerne dårligt: Danmark har et såkaldt circularity gap på 96 %, hvilket betyder, at kun en minimal del af materialerne holdes i kredsløb gennem genbrug og genanvendelse, herunder dem, der bruges i byggeriet.

Konsekvensen ses i affaldet: Bygge- og anlægssektoren genererer ca. 5 mio. tons affald om året, svarende til 40 % af Danmarks samlede mængde, og op mod 10 % af materialerne, der køres ind på en byggeplads, ender direkte i containeren. 

Det er et stort problem, for udvinding og produktion af materialer som cement, stål og isolering er blandt de største kilder til CO2-udledning på verdensplan, og der er ganske enkelt ikke råstoffer nok på kloden til at mætte efterspørgslen.

Løsningen er svær, men ligger lige for

Løsningen er at sænke nybyggeriet, bevare og transformere eksisterende bygninger og dermed holde ressourcerne i loopet længst muligt. Omstillingen kræver mindst tre virkemidler:

• At vi vælger materialer med lavt miljøaftryk, der er designet til at holde længe og til at blive demonteret og genbrugt.
• At vi gennem regler og rådgivning prioriterer renovering og transformation frem for nedrivning, så bygningernes levetid forlænges og affald mindskes.
• At vi ændrer opfattelse af, hvad der er smukt – fra nyt og højglans til robust, rustikt og præget af bygningens historie.

I slagordsform handler det om at gå fra “byg, brug, smid væk og start så forfra” til “bevar, sæt i stand og genanvend”. 

Klimakravene skubber på udviklingen

De nye klimakrav fra 2025 betyder, at materialeforbrug og -valg skal tænkes ind fra projektets start. Ud over at forlænge bygningers levetid handler det om at optimere materialeforbruget: mere effektive geometrier, færre kvadratmeter, større brug af genanvendte komponenter og lavemissionsmaterialer, hvor relevant.

For at lukke Danmarks circularity gap kræves politiske rammer, nye forretningsmodeller og praktikere, der bygger med holdbarhed, demonterbarhed og genbrug for øje. River vi ned i stedet for at renovere, går værdifulde materialer tabt, og klimabelastningen stiger – derfor skal ressourcerne holdes i kredsløb.

Debatindlægget er bragt i tillægget Byudvikling, byggeri og ejendomme, som fulgte med Børsen den 10. december 2025.