Hent rapporten her.

Kendskab, tillid og samarbejde står som helt centrale begreber for en vellykket organisering af det boligsociale arbejde. Det står klart efter forskere fra BUILD har sat sidste punktum i en evaluering, der for BUILDs del har haft fokus på netop organisering.

Evalueringen har også set på udviklingen for såkaldt chanceulighed, tryghed og trivsel i de boligsociale helhedsplaner. Datagrundlaget er et omfattende kvantitativt materiale, herunder registerdata, samt casestudier fra en lang række aktører fra boligsociale helhedsplaner i henholdsvis Svendborg, Roskilde og Valby-Sydhavn (tidligere Kgs. Enghave & Sjælør).

Rapporten udgør den ene af to rapporter, der præsenterer den sidste del af evalueringen af de boligsociale helhedsplaner under 2015-2018-midlerne.

Den praktiske indsats afhænger af den strategiske prioritering

I 2015 blev en ny organisering indført i de boligsociale helhedsplaner – også kendt som entydig ledelse. Med entydig ledelse bygges organiseringen op i tre niveauer: En boligsocial bestyrelse, styre-/følgegrupper og det praktiske/udførende niveau bestående af boligsociale medarbejdere.

Evalueringen viser, at jo bedre samarbejdet er på bestyrelses- og styre-/følgegruppeniveau, desto bedre muligheder gives det praktiske niveau for at skabe et godt samarbejde om indsatserne for tryghed/trivsel og chanceulighed. Det skyldes, at kontinuerlig og tydeligt kommunikeret opbakning fra ledelsen er afgørende for medarbejdernes prioritering af det boligsociale arbejde.

På praktisk niveau trives samarbejdet, når de involverede parter lykkes med at sikre gensidigt kendskab, tillid og samarbejde mellem helhedsplan, kommunale institutioner og forvaltninger samt øvrige samarbejdspartnere. Samspillet mellem den kommunale myndighedstilgang og den boligsociale tilgang er afgørende for løsningen af de komplekse problemer i de udsatte boligområder.

Nutiden er præget af fremtiden

Det boligsociale arbejde er kendetegnet ved at være tidsligt afgrænsede indsatser, for hvilke de økonomiske rammer de seneste år er blevet reduceret. Flere af informanterne fra evalueringen udtrykker bekymring om fremtiden og særligt om muligheden for at opretholde de indsatser, som informanterne vurderer har stor betydning for særligt de mest udsatte beboere. Fundraising og forankring vil i stigende grad blive afgørende for bevarelsen af de virksomme indsatser.