Spring til indhold
build.aau.dk

Nyhed

Folkemødet: byggeriets bæredygtige dilemmaer

Lagt online: 09.06.2022

Med klimakrise, pandemi og en stadig stigende urbanisering står byggeriet og det byggede miljø over for en lang række dilemmaer. Skal vi bo og bygge bæredygtigt kræver det viden, værktøjer og uddannelse. På Folkemødet sætter vi derfor byggeriets bæredygtige dilemmaer på agendaen. Det gør vi i en række debatter og med en udstilling, hvor du kan besøge os i vores stue indrettet med bæredygtige møbler til en samtale om de dilemmaer byggeriet står overfor. Få overblikket over BUILD's aktiviteter her.

Nyhed

Folkemødet: byggeriets bæredygtige dilemmaer

Lagt online: 09.06.2022

Med klimakrise, pandemi og en stadig stigende urbanisering står byggeriet og det byggede miljø over for en lang række dilemmaer. Skal vi bo og bygge bæredygtigt kræver det viden, værktøjer og uddannelse. På Folkemødet sætter vi derfor byggeriets bæredygtige dilemmaer på agendaen. Det gør vi i en række debatter og med en udstilling, hvor du kan besøge os i vores stue indrettet med bæredygtige møbler til en samtale om de dilemmaer byggeriet står overfor. Få overblikket over BUILD's aktiviteter her.

Udstilling og samtale: byggeriets bæredygtige dilemmaer

Vi rykker ud med en omfattende udstilling bestående af et væld af forskellige byggematerialer, som man både kan se, røre og sidde på. Vi håber på at få en masse gode dialoger og snakke om, hvad der egentlig er bæredygtigt byggeri og hvilke dilemmaer, der er i den forbindelse. 

  • AAU’s teknologiudstillinger ved Techteltet (C24)
  • Fra torsdag d. 16. juni – lørdag d. 18. juni

Tak til materialesponsorerne: Havnens Hænder, Amorim + Korkbyg, Jackon Danmark A/S, Södra, BYGCOM DENMARK ApS, Egen Vinding og Datter, Vilsund Shells, PL Beton a/s.

Debatter

MADS OG DILEMMAET: HVORDAN SKAL VI BO OG ARBEJDE EFTER PANDEMIEN? 

Torsdag den 16. juni kl. 12.00 - 12.50 
Scene: Østersøteltet 

Mads Steffensen udfordrer panelet og inddrager publikum i dilemmaerne: Vil vi tilbage til kontoret eller blive på Teams? Skal vi flytte på landet eller blive i byen? Vil vi bo på mindre plads og dele mere med naboen? Eller skal vi tværtimod have mere plads, så der også kan være et hjemmekontor? Mads Steffensen sætter sammen med et hold eksperter fokus på livet efter pandemien. For nok lærte vi at spritte af, holde afstand og synge fællessang på altanen, men er noget for alvor forandret, eller har vi fortrængt det hele, mens vi venter på den næste pandemi? Kom og hør et par overraskende svar.  

Moderator:

  • Mads Steffensen 

Panel:  

  • Lars Pico Geerdsen, Institutleder, Build, Aalborg Universitet 
    Nina Kovsted Helk, Filantropidirektør, Realdania 
    Henrik L. Bang, Direktør, Bygherreforeningen 

Læs mere

MADS OG A-HOLDET: HAR PANDEMIEN FORANDRET NOGET? 

Torsdag den 16. juni kl.14 - 14.50 
Scene: Østersøteltet  

Mads Steffensen spørger: Står håndspritten alene tilbage, eller vil vi se forandringer i samfundet? 

Mads Steffensen udfordrer i A-hold-stil panel og publikum: Står håndspritten alene tilbage, eller hvad tager vi med os efter årene med corona? Vil vi se store forandringer? Eller nye og bedre løsninger på vores måde at bo og leve på? Realdania har inviteret flere end 20 videnspersoner til at skrive en række essays, samlet i udgivelsen ’Refleksioner fra en pandemi’. Kom og mød nogle af forfatterne og Realdanias adm. direktør, som vil diskutere dilemmaer der bringer os ind i byerne og ud på landet. Ind i hjemmet og ud på arbejdspladsen. Ind i foreningsfællesskaberne og ud i kulturlivet. 

Moderator:

  • Mads Steffensen 

Panel: 

  • Marie Stender, Seniorforsker, BUILD, Aalborg Universitet 
    Pia Heike Johansen, Lektor, Syddansk Universitet 
    Jane Sandberg, Forfatter og museumsdirektor, Enigma 
    Jesper Nygård, Adm. direktør, Realdania 

Læs mere

BÆREDYGTIGT BYGGERI - HVILKE DILEMMAER SKAL LØSES FØRST? 

Torsdag den 16. juni 2022 14:25 - 15:10  

Vi sætter bæredygtigt byggeri og grøn omstilling til debat med fokus på byggeriets store CO2-udledning og potentialer for reduktion. Vi skal drøfte boligstørrelser og udformning. Om omstillingen går hurtigt nok i forhold til klimaforandringerne samt forsknings- og udviklingsbehovet. Med en dilemmadebat inddrager vi publikum i de mange svære valg både brugere og sektoren står over for, når planerne for et mere bæredygtigt byggeri skal realiseres. Skal vi bygge mange eller få kvadratmeter? Bevare de gamle huse eller bygge nyt? I træ eller beton? Skal vi gå på kompromis med de gældende krav til kvalitet? Hvad betyder vores kulturarv og den gode arkitektur i den forbindelse? Hvor længe skal vores bygninger holde? Hvilke nye kompetencer er der behov for blandt de håndværkere og rådgivere, der skal levere de bæredygtige løsninger? Og for os som forbrugere der skal efterspørge dem? Og endelig: Er ambitionerne høje nok eller må der yderligere tiltag til, hvis vi skal løse klimaproblemerne? 

Moderator: 

  • Sana Mahin Doost, Kommunikationsrådgiver/Moderator, Aalborg Universitet 

Panel: 

  • Lene Espersen, Direktør Danske Arkitektvirksomheder 
  • Harpa Birgisdottir, Professor på BUILD 
  • Søren Egge Rasmussen, MF, Enhedslisten 

Læs mere

KLIMASAMTALE: GIVER GRØNNE BOLIGER GLADERE MENNESKER? 

Torsdag den 16. Juni kl. 14.30-15.00
Scene: Klima- og Energiteltet, C34 

 Vender kollektivet tilbage? Skal vi dele græsslåmaskine med naboen, og kommer køleskabet til at tale til os alle sammen? Hvad er egentlig det mest bæredygtige: at renovere dit gamle hus eller bygge nyt træhus? Hør, hvad boligforsker Mette Mecklenborg og arkitekt Signe Kongebro kan fortælle om vores fremtidige hjem i en samtale med professor i ansvarlig teknologi, Maja Horst. 

Panel:  

  • Mette Mechlenborg, seniorforsker ved BUILD 
  • Signe Kongebro, arkitekt 
  • Maja Horst, professor 

Læs mere

CLEMENT TALK HOS LB – KRISEN KRADSER I DEN BLANDEDE BY 

Torsdag den 16. Juni, 15:00 - 16:00 
BL - Danmarks Almene Boliger 
Scene: C17 - BL's Dome, C – Cirkuspladsen 

Der mangler billige boliger. Hvordan skal vores byer skal se ud om 10, 20 og 30 år. 

Der mangler billige boliger, familieboliger, studieboliger og ældreboliger. Vi bygger stadig mere, men byen har ikke længere plads til alle. Hvilke boligidealer har danskerne i dag og hvordan afspejles de idealer i måden, vi bygger på? Vi spørger, hvordan deltagerne synes vores byer skal se ud om 10, 20 og 30 år – og hvilke greb, der skal der til for at opnå den vision og hvordan vores byer ser ud lige nu. Debat om visionerne for vores måde at bo i byerne og ude i landet, set på fra flere vinkler. Publikum får en oplysende debat om, danskernes boligidealer gennem tiden og frem til i dag, hvor problemstillingen omkring krisen på boligmarkedet skal diskuteres. Hvorfor bygger vi som vi gør? De almene boliger er en del af løsningen i byen i et marked, der styres af ejendomsmæglere og pensionsselskaber. Et indspark om den arkitektoniske værdi, det gode boligliv og et slag for byggefællesskaber, bofællesskaber og de regulerende ‘bånd’, der gør det svært at forløse visioner i byerne. 

Moderator:

  • Clement Kjersgaard, Journalist, DR

Panel: 

  • Christian Rabjerg Madsen, MF, Socialdemokratiet
  • Michael Demsitz, Formand for Forenet Kredit og tidl. direktør for Boligkontoret Danmark, Forenet Kredit
  • Pelle, Dragsted, Enhedslisten
  • Lars Autrup, Direktør, Arkitektforeningen
  • Mette Mechlenborg, seniorforsker ved BUILD

Læs mere

MORGEN TALK MED ANE CORTZEN - BYEN I BALANCE 

Fredag den 17. Juni, 08:30 - 09:30 
BL - Danmarks Almene Boliger C17 - BL's Dome, C - Cirkuspladsen 

Alle byer i Danmark bør være i balance og de almene boliger er en del af løsningen. De sikrer gode og betalelige hjem for alle og er til gavn for samfundet. Kom og tag del i morgenshowet og få svar på hvordan vi som individ, boligorganisation og samfund, kan styrke den sociale balance i de danske byer og boligområder, når Ane Cortzen byder indenfor til en række personlige samtaler og en snak om hvordan vores byer kan være for alle: Glæd dig bl.a, til en spændende samtale, hvor Mette Mechlenborg, der forsker i hverdagsliv og arkitekt Mette Mogensen snakker om fremtidens bolig tendenser og lyt med til uddrag fra bogen Nøjsomheden, når forfatter Stine Askov læser op om kærlighed og forskelligheder. Du kan også få indblik i den seje beboer Emina´s arbejde, når hun tager ansvar for udviklingen af sit boligområde i Kolding og syng med når musiker Rasmus Dissing synger om, at livet ikke er værst, når bare ´kaffen er klar´. 

Moderator:

  • Ane Cortzen, Arkitekt og kulturkritiker, Freelancer 

Panel: 

  • Stine Askov, Forfatter til bogen 'Nøjsomhed', Forfatter
  • Mette Mechlenborg, seniorforsker ved BUILD
  • Emina, Folkeskolelærer, Næstformand i boligforeningen Munkebo i Kolding
  • Mette Mogensen, By og boligudviklingschef, Domea.dk 
    Rasmus Dissing, Musiker, Freelance

Læs mere 

ELEKTRIFICERING AF DANMARK – KLAR, PARAT, START ELLER? 

Fredag d. 17. juni kl. 10.30 – 11.15 
Engineer the Future-teltet på Cirkuspladsen 

Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IDA samarbejder på Folkemødet om vores fælles Engineer the Future-telt. 

Hvordan kan vi hurtigere minimere vores gasafhængighed. Altså flere varmepumper og grøn fjernvarme. Hvordan får vi en mere vedvarende energi og et robust elnet er nogle af de spørgsmål, vi vil vende i debatten. 

Panel: 

  • Syddansk Universitet, Professor, Thomas Ebel 
  • Aalborg Universitet, Professor, Frede Blaabjerg 
  • Green Power Denmark, Jacob Klivager Vestergård 
  • BUILD, Aalborg Universitet, professor Per Kvols Heiselberg  

DEN NYE TURISME: FRA SIGHT-SEEING TIL SOCIETY-SEEING 

Fredag den 17. Juni, 13:00 - 13:45 
Wonderful CopenhagenvE14 - TurismeministerietE - Kampeløkke Havn 

Hvordan kan man skabe en mere inkluderende og demokratisk udvikling af en destination? 

Tidsånden peger mod et langt større socialt engagement og en mere ansvarlig samfundsudvikling – og dermed turismeudvikling. Hvordan kan man skabe en mere inkluderende og demokratisk udvikling af en destination? Præmissen er en ny form for turismeudvikling, som tager et ansvar for destinationen som et socialt fællesskab. Her er udgangspunktet de mange forskellige aktører, der alle berør og bliver berørt af turismen. Visionen er, at gæsterne ser og forstår samfundet bag destinationen - og at destinationsaktørerne styrker samfundet bredt gennem turismen. Hvordan sker det så i praksis? Wonderful Copenhagen har samlet et panel af eksperter til at diskutere muligheden for en ny form for turisme i tidens ånd. 

Panel

  • Nadja Pass, Rektor, Samtidens Akademi 
  • Mette Mechlenborg, seniorforsker ved BUILD
  • Zakia Elvang, Partner og demokratirådgiver, We Do Democracy
  • Dorthe Weinkouff Barsøe, Vicedirektør, Dansk Arkitektur Center
  • Runa Sabroe, Udviklingsdirektør, Wonderful Copenhagen 

Læs mere

HVAD KAN JEG SELV BIDRAGE MED? 

Fredag den 17. juni 2022 12:00 - 13:00 
Scene: Klima og Energi Scenen 

Det kan være svært som forbruger, borger, aktivist eller noget fjerde at navigere i de mange klimaråd. Tre eksperter står klar til at tage imod publikums spørgsmål: hvad er min rolle i den grønne omstilling, og hvordan bidrager jeg bedst til klimakampen? Hvad batter mest? Rådet for Grøn Omstilling og Klimarådet står klar til at svare på alle dine spørgsmål! 

Panel:  

  • Kristian Rune Poulsen, Konsulent Green Power Denmark 
  • Per Heiselberg, Ph.d., civilingeniør, Viceinstitutleder for Forskning på instituttet BUILD på AAU
  • Christian Ege, Rådet for Grøn Omstilling 
  • Jacob Klivager Vestergaard, Afdelingschef,Green Power Denmark 

Læs mere

MORGEN TALK MED ANE CORTZEN - DEN GRØNNE BOLIG 

Lørdag den 18. juni 2022 08:30 - 09:30 
Scene: BL 

Kom og tag del i morgenshowet og hør forskellige perspektiver på hvordan det går med den grønne agenda i de danske boligområder, når Ane Cortzen byder indenfor til en række personlige samtaler og en snak om at tage ansvar for klimaet. Få svar på hvordan vi skaber bæredygtige boligområder, mere biodiversitet, lokalt engagement og social stolthed, når der sættes fokus på de grønne initiativer i de grønne boliger. Mød bl.a ´bidronning´ og beboer Stine, som har 45.000 bier og er initiativtager til bæredygtige grønne projekter i sin boligforening. Hør hvordan Julie Skovens startede bevægelsen ´Vild Med Vilje´ og i dag er i fuld gang med flere grønne initiativer i sin boligorganisation. Lyt med når forskeren og direktøren har en interessant samtale om hvordan vi skaber bæredygtigt liv og identitet i vores boligområder, og få svaret på hvorfor det var ‘Nina’ Benny Andersen skrev om, når Rasmus Dissing synger og fortæller om sangen ´Om lidt er kaffen klar´. 

Panel:  

  • Marie Stender, Seniorforsker BUILD, Aalborg Universitet 
  • Stine Conrad Jørgensen Bidronning fra Hørsholm 
  • Beboer Julie Skoven, Konsulent i grønne løsninger 
  • KAB Vinie Hansen Beboer i Hyldespjældet og næstformand i 
  • BL - Danmarks Almene Boliger 
  • Ane Cortzen , Arkitekt og kulturkritiker 
  • Winnie Grossbøll, Direktør Friluftsrådet 

Læs mere

HVORDAN FÅR VI SAT TURBO PÅ ENERGIRENOVERINGEN AF BYGNINGER? 

Lørdag den 18. juni 2022 12:30 - 13:30 
Scene: K6 folkets hus 

Der er stadig lang vej hjem i forhold til at skabe bevågenhed hos politikere og den brede befolkning omkring behovet for at energieffektivisere særligt den ældre bygningsmasse, hvis vi skal nå 2030-målene. Dertil kommer behovet for at reducere energiforbruget til produktion af nye bygninger. Behovet for at energieffektivisere er blevet yderligere aktuelt set i lyset af Ukraine-krisen, forsyningsknapheden og de eksplosivt stigende energipriser. Omkring 40 pct. af energiforbruget i Danmark anvendes i bygninger til opvarmning og drift af apparater mv., så der er et kæmpe potentiale for at reducere CO2-udledningen. Dertil kommer øvrige talrige positive gevinster så som bedre samfundsøkonomi, boligøkonomi og flere jobs. I debatten drøftes forslag til og muligheder for at få sat gang i energieffektiviseringen af bygninger. 

Panel:  

  • Gunde Odgaard Sekretariatsleder BAT-Bygge-, Anlægs- Trækkartellet 
  • Anders Stouge Direktør DI Byggeri 
  • Thomas Uhd Head of Sustainability & External Relations Aalborg Portland 
  • Per Kvols Heiselberg Professor BUILD

Læs mere

HAR EU GLEMT BYGNINGERS KLIMAPÅVIRKNING? 

Lørdag den 18. juni 2022 13:30 - 14:00 
Scene: Klima og Energiscenen 

EUs bygningsdirektiv regulerer bygningers energiforbrug, men den indlejrede CO2, der står for en stor del af den samlede klimapåvirkning, er næsten ikke nævnt. Vi vil i denne paneldebat se på mulighederne for et grønnere bygningsdirektiv, der kan regulere holistisk og over alle faser i bygningers levetid. 

Panel: 

  • Gunde Odgaard Sekretariatsleder BAT-Bygge-, Anlægs- Trækkartellet 
  • Sinus Lynge Partner EFFEKT 
  • Mikkel Schlesinger Partner CEBRA 
  • Harpa Birgisdottir Professor BUILD 

Læs mere