Af Simon Danneskjold-Samsøe, Journalist 
Photo by Clara Pfister on Unsplash

Støj i din bolig fra f.eks. naboer kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden. Forskere fra Aalborg Universitet understøtter i en ny analyse resultaterne fra tidligere forskning i, at nabostøj i beboelsesejendomme er et væsentligt problem. En mulighed for bedre oplysning kan være at indføre en akustisk mærkningsordning, som man kender det fra energimærkning, siger forskerne.

Lyden af trin fra andre lejligheder eller trappeopgangen, børneløb hos overboen, eller naboer der har højlydte diskussioner på den anden side af stuevæggen. Hvis man bor i en etageejendom, er der stor sandsynlighed for, at man har oplevet at blive generet af støj fra de mennesker, man deler ejendom med. Samtidigt kan mange også høre støj udefra fra f.eks. trafikken. Støj i bopælen kan have alvorlige konsekvenser for sundhed, privatliv og sociale relationer, og som det er nu, kan man som boligkøber eller lejer ikke vide, hvilke lydforhold man flytter ind i. Derfor foreslår Birgit Rasmussen fra Aalborg Universitet og Ayca Sentop fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) i Norge, at der indføres en obligatorisk lydmærkningsordning for boliger, ligesom vi kender det fra energimærkning.

Alvorlige konsekvenser

Støjgener i hjemmet fører bl.a. til stress, søvnproblemer, dårligt naboskab og sociale konflikter. Ifølge danske sundhedsundersøgelser er ca. 35 % af beboere i etagebyggeri generet af nabostøj. En mærkningsordning vil reducere problemerne på flere måder. For det første vil forbrugerne kunne vælge bolig på et oplyst grundlag. For det andet vil en mærkningsordning påvirke vurderingen af ejendomme og på den måde få udlejere og bygherrer til at tage problemet seriøst.

"En lydmærkning vil give en markant forbedret information til forbrugerne på boligmarkedet. Samtidigt er det min klare forventning, at en mærkningsordning for boliger over tid vil føre til en forbedret boligmasse, simpelthen fordi der vil komme fokus og konkurrence på området. På den måde vil en lydmærkning på sigt forbedre livskvalitet og sundhed for den brede befolkning," siger Birgit Rasmussen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg universitet.

Hvem har skylden – bygningen, naboerne eller klageren?

Forskning viser, at det især er i ældre bygninger, at der er klager over støj, men også nybyggeri bliver kritiseret, og beboerne her giver udtryk for, at de føler sig snydt i forhold til deres forventninger. Derudover generer støjkilder forskelligt. Når naboerne taler højt, fører det ofte til større vrede, mens bygningens kvalitet oftere får skylden for andre lyde som f.eks. toiletskyl. Til gengæld er vi generelt mere tolerante overfor lyden af børn.

Sådan gjorde de:

Undersøgelsen analyserede 723 kommentarer på sociale medier på baggrund af to avisartikler om nabostøj og lydmærkning af boliger. Undersøgelsen dækker alle Danmarks 11 regioner, men forskerne erkender begrænsningen ved at basere sig på frivillige kommentarer, som ikke nødvendigvis repræsenterer hele befolkningen.

"Forskning baseret på kommentarspor på sociale medier har selvfølgelig sine svagheder, men vores resultater er helt i tråd med den omfattende øvrige forskning på området. Det er klart, at en lydmærkning af boliger vil kræve en indsats og koste tilsvarende ressourcer. Men hvis vi omvendt ser det fra forbrugernes synspunkt, er boligkøb for langt de fleste den absolut største investering, man foretager i livet. Sammenholdt med risikoen for alvorlige konsekvenser for søvn, livskvalitet og sundhed, er det ikke urimeligt, at den investering bliver taget på et så oplyst grundlag som muligt," siger Birgit Rasmussen.