Nyhed
Fra Danmark til Uganda: Rent vand, bedre liv

Nyhed
Fra Danmark til Uganda: Rent vand, bedre liv

Fra Danmark til Uganda: Rent vand, bedre liv
Nyhed
Nyhed
Af Astrid Helene Mortensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Aalborg Universitet
Udfordringer med vandforsyning i Uganda
Uganda har, ligesom Danmark, masser af vand, men på grund af sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer er adgang til rent drikkevand meget begrænset. Vandkilder er ofte overfladevand eller terrænnært grundvand, som er ubeskyttet mod forurening fra nærliggende landbrug eller menneskelige aktiviteter. Ifølge UNICEF og WHO har kun omkring 58% af befolkningen i Uganda adgang til grundlæggende vandforsyning.
Studerendes indsats for rent vand
10 studerende fra 7. semester på Vand og Miljø-uddannelsen på Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) har sammen med ugandiske studerende arbejdet på at finde løsninger på dette problem.
Deres indsats har inkluderet:
Resultaterne hjælper de lokale myndigheder med at beskytte brønde og boringer mod forurening, hvilket på sigt betyder færre vandbårne sygdomme som tyfus og malaria for lokalbefolkningen. Samtidig har de studerende fået værdifuld erfaring med bæredygtige løsninger.
Feltundersøgelser i Arua
De studerende har taget vand- og jordprøver fra forskellige aktive vandkilder i West Nile-regionen, som boringer, brønde og naturlige vandkilder. De undersøger forureningsniveau og jordfysiske forhold for at opstille modeller til beregning af transport af grundvand og forureningskomponenter i jorden. Feltundersøgelserne indgår som en del af deres semesterprojekt med fokus på jord- og grundvandsforurening.
Betydningen af undersøgelserne
De studerendes undersøgelser bidrager til en kortlægning af de lokale udfordringer med drikkevandskvaliteten i området omkring Arua. Undersøgelserne skal belyse risikoen for frigivelse af metaller (fx kræftfremkaldende arsen) fra jorden samt mobiliteten af bakteriel forurening. Denne viden kan bruges til at udpege, hvor store områder omkring vandkilderne, som skal beskyttes mod menneskelige aktiviteter – fx latriner. Områderne uden for byerne mangler grundlæggende sanitære forhold, og befolkningen benytter sig fortrinsvis af latriner, hvilket medfører en stor risiko for forurening af vandkilderne.
Besøg fra ugandiske studerende
Projektet er en del af et toårigt samarbejde mellem BUILD og Muni University i Uganda. Det er støttet af GLOBUS-puljen, som er finansieret af Udenrigsministeriet. I maj 2025 besøger de ugandiske studerende BUILD som en del af samarbejdet.