Historisk boom i bofællesskaber

Siden 2020 er der hver dag blevet bygget fire nye boliger til bofællesskaber. Det er et regulært byggeboom og vi er nu midt i det, forskerne beskriver som bofællesskabernes årti. Det betyder også, at antallet af danskere, der bor i bofællesskab, er fordoblet siden 2015, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. En ny omfattende rapport fra Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet (AAU) viser, at der siden 2020 er etableret over 160 nye bofællesskaber med mere end 8.000 boligenheder på landsplan, hvilket er en markant vækst i forhold til tidligere årtier

Bofællesskaber er ikke længere et nichefænomen. De er i stigende grad blevet en integreret del af det danske boligmarked og bliver valgt til af mange danskere. Det er særligt parcelhusgenerationen, der er vokset fra deres mange kvadratmeter, der driver udviklingen, men de er langt fra alene. Familier, unge og enlige søger også mod bofællesskabernes muligheder og fællesskab i langt højere grad end tidligere, siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker på BUILD og medforfatter på rapporten.

Seniorbofællesskaber dominerer stadig Seniorbofællesskaber udgør rygraden i udviklingen og står for omkring to tredjedele af alle bofællesskaber i Danmark. De dækker ønsket om fællesskab, tryghed og et aktivt ældreliv, men samtidig peger analysen på en markant opblomstring af tværgenerationelle bofællesskaber, hvor familier, enlige og seniorer bor side om side. Væksten i økosamfund er stagneret, selv om bæredygtighed fortsat spiller en central rolle. I mange nyere bofællesskaber er grønne løsninger og fælles ressourcer blevet en selvfølgelighed.

Fra fælles initiativ til professionelle udviklere Et af forskernes mest markante fund er et strukturelt skifte i, hvem der står bag udviklingen af bofællesskaber. Historisk er bofællesskaber blevet bygget af engagerede mennesker med en drøm om mere fællesskab, men nu er udviklingen i høj grad blevet kommercialiseret. Flere end 90 procent af de nye boligenheder siden 2020 er etableret af private developere, investorer og almene boligorganisationer. Den gennemsnitlige størrelse er steget fra under 20 boliger i tidligere årtier til over 50 boliger i dag, og enkelte nye projekter rummer flere hundrede beboere.

• De kommercielle aktørers indtog på markedet har betydet, at der i dag er langt flere varer på hylderne. Det er nu meget nemmere at finde et bofællesskab, der er skræddersyet til ens ønsker for balancen mellem privatliv og fællesskab. Samtidigt ser vi også, at bofællesskaberne har flyttet sig rent geografisk. Hvor de før typisk lå langt ude på landet, ligger de nu i transportkorridorerne til de større byer og gør det dermed muligt at kombinere fællesskabet med karrieren og pendlerlivet, siger Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University og medforfatter på analysen.

Rapporten er baseret på den hidtil mest omfattende kortlægning af danske bofællesskaber og samler data fra en lang række nationale og internationale kilder.

Læs hele rapporten

Yderligere information:

Jesper Ole Jensen, seniorforsker Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet, tlf.: 2360 5616, jojen@build.aau.dk

Stephen R. Lloyd-Moffett, professor på California Polytechnic State University, srlm@build.aau.dk

Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver på AAU, tlf.: 3115 7533, ssd@adm.aau.dk