Nyhed
LCAbyg 2023 klar til byggebranchen
Lagt online: 24.12.2022

Nyhed
LCAbyg 2023 klar til byggebranchen
Lagt online: 24.12.2022

LCAbyg 2023 klar til byggebranchen
Nyhed
Lagt online: 24.12.2022
Nyhed
Lagt online: 24.12.2022
Du kan frit downloade den nyeste version af LCAbyg her.
Til at møde de nye krav i bygningsreglementet skal der udføres en livscyklusvurdering eller såkaldt LCA (Life Cycle Assessment). En livscyklus-vurdering beregner en bygnings samlede miljøprofil og ressourceforbrug fra vugge til grav. Med informationer om bygningsdelene og bygningens energiforbrug udregner LCAbyg de nødvendige resultater i udvalgte figurer og en rapport.
Alt nybyggeri skal fra det nye år udføre en LCA-beregning, og for nybyggeri over 1.000 m2 indføres et krav om CO2-grænseværdi svarende til 12 kg CO2-ækvivalenter pr m2. Fra 2025 forventes alt nybyggeri at skulle overholde en grænseværdi, og kravene forventes herefter strammet hvert andet år frem mod 2029.
Den nye version af LCAbyg adskiller sig fra den gamle ved en mere enkel brugeroplevelse og er opdateret med justeringer fra branchen baseret på brugertests, workshops og tilbagemeldinger.
Derudover indeholder LCAbyg 2023 metoder til at beregne overskridelse af grænseværdi relateret til særlige bygningsforudsætninger. De nye metoder er baseret på rapporten ”CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger” fra sommeren 2022. Den nye version trækker også på endnu et register, da det nu er muligt at importere data fra EPD Norge.
Hvis du ønsker mere information eller kurser i LCA-beregninger, finder du det hos blandt andre Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger, som afholder temamøder og annoncerer for forskellige eksternes kurser om de nye klimakrav (se nederst på siden).