Af Thomas Møller Christensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: Ann-Katrine Storgaard Friis

Klokken er halv fem torsdag eftermiddag. Ann-Katrine Storgaard Friis og hendes børn går langs stien mod en grøntsagsmark, hvor de høster gulerødder og kartofler til aftensmaden. På vej tilbage kigger de til gederne, før de hilser på naboen, der spiller fodbold med sit barn. Børnene udveksler et hurtigt blik og forsvinder i retning af legepladsen, som om en skjult aftale allerede var indgået.

For Ann-Katrine er det små øjeblikke som disse, der gør livet i et økosamfund særligt. Hun ser det ikke som en flugt fra hverdagen, men tværtimod en måde at gøre den lettere, grønnere og mere social. Og det var netop derfor, hun og hendes familie i 2017 valgte at slå sig ned 14 km nordøst for Aarhus i Andelssamfundet i Hjortshøj (AIH), der er Danmarks største økosamfund med omkring 300 beboere.

Fra byliv til bæredygtigt fællesskab

Ann-Katrine er 45 år og chef for bæredygtighed hos Danish Agro. Hun bor sammen med sin mand, Kasper, og deres fire børn i alderen 3 til 13 år i AIH i et hus på 150 kvm.

"Da vi flyttede fra København, søgte vi et sted, hvor fællesskab, natur og klima var i fokus. Og det fandt vi her, og det har virkelig været fantastisk," fortæller Ann-Katrine.

Hvis du går gennem økosamfundet, der består af otte såkaldte bo-grupper på mellem 10 og 26 huse, møder du ikke ligusterhække og nyasfalterede veje. Her er naturlige markveje, græssende dyr og økologiske køkkenhaver, der tilsammen skaber en helt anden atmosfære end et klassisk parcelhuskvarter.

"Vi har aldrig fortrudt, at vi skiftede bylivet ud med dette. Det føles lidt som at bo på en bondegård, hvor børnene kan løbe og lege frit, og vi har nærhed til både naturen og hinanden,” siger Ann-Katrine.

Et stort kollektiv

Livet i AIH er i høj grad baseret på frivillighed, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

“Jeg elsker, at vi kan være en del af fællesskabet uden at føle, at vi skal være med på alt. Selvom vi selvfølgelig hjælper til, har vi de sidste år ikke været lige så aktive som tidligere, fordi vi har små børn, men det er helt i orden for de andre. De ved, at når vi har mere overskud, så er vi klar igen,” siger Ann-Katrine og tilføjer, at det netop er fleksibiliteten og frivilligheden, der gør det muligt for familien at få det hele til at hænge sammen i en travl hverdag.

AIH har også deleordninger for biler og cykler, hvilket gør hverdagen både billigere og nemmere for familien. Derudover deler de skur, fryser og drivhus med naboen, og det sker helt naturligt, fordi den usynlige mur mellem husstandene er lavere end i et typisk parcelhuskvarter.

”Det føles som et stort kollektiv, hvor vi hjælper hinanden. Når man deler både små og store ting, åbner det op for en mere åben og uformel kultur, hvor vi kommer tættere på hinanden,” forklarer Ann-Katrine.

Fællesspisningen er endnu af de aspekter ved livet i økosamfundet, som Ann-Katrine taler varmt om.

“Der er intet pres for at være med til fællesspisning, men når man er mange, er det lettere at arrangere noget for dem med små børn, for vegetarer eller dem, der bare har lyst til at samles.”

Karriere, familieliv og grønne værdier

For Ann-Katrine handler livet i økosamfundet ikke kun om at tage hensyn til miljøet, men også om den frihed, det giver. Her har hun og hendes mand fundet plads til at balancere karriere og familieliv, samtidig med at børnene får en tættere relation til naturen. De er med til at høste grøntsager, fodre dyr og endda opleve, hvordan en høne bliver til aftensmad.

"Mine børn forstår, hvordan naturen arbejder, og hvordan det, vi spiser, ender på middagsbordet. Det giver dem en helt anden forståelse for, hvor maden kommer fra, og hvordan det hele hænger sammen," forklarer Ann-Katrine.

Samtidig vokser de op i et miljø, hvor naboerne ikke bare er folk på den anden side af hegnet, men en naturlig del af deres hverdag. Og de lærer, at fællesskab og samarbejde er en naturlig del af livet.

“Det er gode værdier, som vi gerne vil give videre til vores børn,” understreger Ann-Katrine.