Artikel
Når professor Harpa Birgisdóttir kaster sig ind i debatten om byggeriets klimapåvirkning, er det med samme beslutsomhed, som da hun blev danmarksmester i kickboksning. I dag er hendes kampplads forskningen i bæredygtigt byggeri – og hun går lige så hårdt til den dér.
Det lyder som begyndelsen på en joke – men det er det ikke. Det er en beskrivelse af Harpa Birgisdóttir, der er professor i bæredygtigt byggeri på BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø og medieekspert med hårde og forskningsbaserede jabs til byggeriets klimapåvirkning.
På Aalborg Universitet forsker hun i bæredygtigt byggeri og arbejder med at beregne, hvordan byggeriet påvirker klima og miljø.
”Vi kigger på, hvor der er mulighed for at reducere miljøpåvirkningerne, lidt lige som man arbejder med at skære ned på kalorierne i sin kost, hvis man gerne vil tabe sig”.
Harpa Birgisdottirs særlige bidrag er udvikling af metoder til byggebranchen, der kan estimere klimapåvirkning. I starten blev metoderne, kendt som LCA (life cycle assessment), mødt med skepsis. Derfor betyder det meget for Harpa Birgisdottir, at LCA-værktøjet i dag anvendes bredt i byggebranchen, og at det er blevet en del af bygningsreglementet.
Som studerende dyrkede Harpa Birgisdottir kickboksning – hun er tidligere danmarksmester – og tjente en skilling på at sælge hjemmelavede smykker. Det var aldrig hendes plan at blive ingeniør. Men en insisterende storebror og en spændende tur til DTU ændrede på det.
Kreativiteten og handlekraften har hun stadig, og hun bruger dem derhjemme, hvor hendes forskningsviden også kommer i spil:
”Jeg kender gennem mit arbejde konsekvenserne af bare at købe og bygge nyt, og derfor tager vi gerne alt det bøvl, der følger med at ombygge og ændre i en renoveringsproces. I vores to første boliger har vi for eksempel bevaret de eksisterende køkkener, selvom de fleste ville have smidt dem ud og købt nye”.
Det nyeste renoveringsprojekt er et brugt drivhus, som Harpa Birgisdottir og hendes mand købte sidste sommer 70 km fra deres hus. Det tog en weekend at pille ned og fragte hjem. Nu er projektet så at få det bygget op igen.
”Jeg er ikke en klima-helgen – jeg flyver jo for eksempel til Island for at besøge min familie. Men selv om man ikke har bingo på hele klimapladen, kan man jo godt gøre noget.”
For Harpa er det vigtigt at formidle forskningen, så den er let at forstå. Inspiration til det henter hun fra forskere som Johan Rockström, Katherine Richardson og Kate Raworth.
”De har visualiseret et meget komplekst forskningsområde til noget forståeligt og gjort det klart, hvor langt vi er fra at opnå de politiske klimamål, samt hvor meget mere der fortsat skal til, for at vi kan være inden for planetære grænser”.