Artikel
Når professor Kirsten Gram-Hanssen forsker i hverdagsforbrug, handler det ikke om den enkeltes valg alene – men om de rammer og systemer, der gør nogle forbrugsmønstre til normen.
“Vores hverdagsforbrug er ikke bare et personligt valg. Det er formet af de institutioner, normer og fysiske rammer, vi lever i.”
Sådan forklarer professor på BUILD Kirsten Gram-Hanssen, der med en baggrund i både socioteknologi og samfundsvidenskab forsker i, hvordan vores hverdagsliv hænger sammen med større strukturer i samfundet.
“Hvis vi vil skabe en reel grøn omstilling, skal vi forstå, hvordan vi kollektivt kan forandre de rammer, der former vores hverdagsforbrug.”
Med en voksende bekymring for fremtiden begyndte Kirsten sin karriere som ingeniør på DTU. Her undersøgte hun, hvordan energi og miljø spiller sammen med vores sociale og fysiske omgivelser, og en vigtig indsigt begyndte at forme sig: Teknologi alene skaber ikke forandring – det gør de strukturer, vi bygger vores samfund op omkring.
“Vi taler meget om at ændre adfærd, men adfærd opstår ikke i et tomrum. Vi skal ændre det, der gør bestemte forbrugsmønstre til normen.”
Hvor politiske initiativer ofte fokuserer på teknologiske løsninger, viser Kirstens forskning, at rammerne omkring vores liv har afgørende betydning for, hvordan vi bruger ressourcer i hverdagen.
“Vi kan selvfølgelig justere vores individuelle forbrug, men hvis vi virkelig vil skabe en forandring, skal vi tænke i større skala. Hvordan gør vi det nemt og attraktivt at leve bæredygtigt på samfundsniveau?”
For Kirsten handler den grønne omstilling ikke om at diktere, hvordan vi bør leve, men om at forstå, hvordan de valg, vi træffer, formes af de systemer, vi er en del af – og hvordan vi kan ændre dem.
“Løsningen på klimakrisen handler ikke kun om at forstå, hvornår nok er nok, men om at ændre de strukturer, der definerer, hvad der er nok.”