Spring til indhold.
build.aau.dk

Aalborg Universitet

BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø

Webinar: Lær at bruge nabolagsatlas - et gratis værktøj til byplanlægning

Uligheden i Danmark bliver større. Kløften mellem land og by vokser og flere lokalsamfund kæmper for at opretholde offentlige tjenester. Det er nogle af de udfordringer, som byplanlæggere må forholde sig til, når der skal prioriteres, planlægges og bygges nyt. For at sikre en god byudvikling har vi brug for viden om vores byer, områder og de mennesker, der bor der. Med projektet NabolagsAtlas har BUILD udviklet et gratis kortværktøj til byplanlæggere og beslutningstagere, som gør netop den type data offentligt tilgængelig.

Aalborg Universitet

A.C.Meyers vænge 15
2450 København SV

  • 25.01.2024 Kl. 14:00 - 15:30

  • Dansk

  • Online

Aalborg Universitet

A.C.Meyers vænge 15
2450 København SV

25.01.2024 Kl. 14:00 - 15:30

Dansk

Online

Kom med den 25. januar når BUILD inviterer til webinar om NabolagsAtlas - et offentligt tilgængeligt kortværktøj, som giver indsigt i 30 års social og økonomisk udvikling i mere end 13.000 danske nabolag. 

Lær hvordan du kan bruge værktøjet og lyt med, når vi gennemgår konkrete eksempler på, hvordan dataindsigter kan styrke lokal og regional udvikling. Vi slutter webinaret af med en diskussion af de potentialer og udfordringer, som opstår, når viden møder praksis og politik. Her får du mulighed for at sparre med andre byplanlæggere og forskerne bag NabolagsAtlas om de udfordringer, som I står med i netop din kommune eller organisation.

Webinaret er velegnet for kommunale planlæggere, som gerne vil blive bedre til at anvende dataindsigter i praksis. 

Program:
14.00 – Velkomst
14.05 – Bag om forskningsprojektet
14.10 – Sådan bruger du NabolagsAtlas
14.35 – Eksempler fra virkeligheden
14.55 – Spørgsmål og debat 
15.30 – Tak for i dag!

NabolagsAtlas er et finkornet, interaktivt kortværktøj, som giver indsigt i mere end 13.000 danske nabolag. Det interaktive kort viser sociale, økonomiske og geografiske data fra 1990-2020, og gør det muligt at få et detaljeret indblik i og sammenligne nabolagets udvikling på en række centrale parametre. Konkret kan kortet bruges af kommuner, myndigheder og beslutningstagere, som ønsker at bruge data til at målrette udviklingsinitiativer, planlægge for en god balance mellem by- og landområder, og styrke nabolagenes udvikling. Kortet er udviklet med støtte fra data.org og ligger offentligt tilgængeligt på Nabolagsatlas.dk. Her er det også muligt at downloade data og nabolag til brug i GIS.

Kortet giver indblik i:
Demografi: Beboersammensætning i forhold til alder, familietype og kriminalitet
Boliger: Salgspriser, kvadratmeterpriser og andelen af almene boliger
Uddannelse: Uddannelsesniveau og afstand til uddannelsesinstitutioner
Flytninger: Til- og fraflytning fra nabolaget
Arbejdsmarked: Indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet
Velstand: Et indeks, som angiver velstandsniveauet i et nabolag på en
skala fra 0-100