Nyhed
Ny forskning: Bedre belysning giver svagsynede langt bedre livskvalitet
Lagt online: 27.01.2022
Nyhed
Ny forskning: Bedre belysning giver svagsynede langt bedre livskvalitet
Lagt online: 27.01.2022
Ny forskning: Bedre belysning giver svagsynede langt bedre livskvalitet
Nyhed
Lagt online: 27.01.2022
Nyhed
Lagt online: 27.01.2022
Læs rapporten: Belysning i synsrehabiliteringen - et casestudie
Læs debatindlæg i Politiken Byrummonitor
Der findes ikke en officiel opgørelse over, hvor mange svagtseende der er i Danmark, men Dansk Blindesamfund vurderer, at omkring 65.000 danskere lever med et synshandicap. Det er i høj grad - ældre, der med alderen oplever et forringet syn, og den udfordring bliver ikke mindre. For faktum er, at vi bliver flere og flere ældre. Ifølge Danmarks Statistik helt præcis 19,5 procent flere 70+-årige i Danmark over de næste ti år.
Med afsæt i dén virkelighed er gode erfaringer med personligt tilpasset hjemmebelysning som del af synsrehabilitering for at øge livskvaliteten hos svagtseende taget under grundig behandling af Turid Borgestrand Øien, postdoc på Aalborg Universitet - BUILD, i forskningsprojektet ’Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder’.
- Jeg undersøger kort sagt, hvordan man gennem individuelt tilpasset belysning kan lette hverdagen og øge livskvaliteten for mennesker med synsnedsættelse. For det rigtige lys har faktisk en afgørende betydning for den enkeltes mulighed for at klare sig selv og ikke have brug for hjælp i hverdagen – og dermed for at have en god hverdag”, forklarer Turid Borgestrand Øien.
Forskningsprojektet har fulgt et pilotprojekt ved Center for Specialundervisning, CSU-Slagelse, hvor 60 borgere har deltaget i afprøvningen af systematiserede metoder for lysudredning og afprøvning, og resultatet er tydeligt: Individuelt tilpasset lys kan have stor indvirkning på, i hvilken grad borgerne kan klare sig selv i hverdagen.
- Forskningsrapporten ”Belysning i synsrehabiliteringen” beskriver derfor i dybden, hvordan lyset aktivt inddrages i rehabiliteringen, som ud over at være et mere teknisk aspekt ved vores fysiske rammer, også berører det sociale hverdagsliv og ikke mindst den synsnedsattes personlige forhold til sin livssituation og aktuelle forandringsprocesser, siger Turid Borgestrand Øien.
- Udgangspunktet for de gode resultater er en individuel udredning af lys og syn i borgernes eget hjem, samt en efterfølgende samtale om, hvordan de bedst bruger deres lys i hverdagen. Afprøvningen af de alternative lysløsninger er derefter foretaget hos CSU’s lyslab, hvor borgerne kan blive klogere på hvad de har brug for derhjemme. Nogle ender med blot at bruge deres lys anderledes, andre igen har fået helt nyt lys. Faktum er, at metoderne virker, hvorfor flere af CSU’s kollegaer skal i gang med at implementere tilgangen.
I kølvandet på øget livskvalitet for den enkelte, stadig flere ældre og samfundsværdien af selvhjælp opstår ideen om, hvordan det rehabiliterende lys og den bredere brugerforståelse af dette kan tænkes ind i byggeprojekter, mens de stadig er på tegnebrættet. For når synet ændrer sig, står udfordringerne derhjemme, på arbejdet og ude i samfundet i kø for den svagsynede.
- Vi skal have en mere holistisk tilgang til belysningens rolle i synsrehabiliteringen og dens væsentlighed for den svagtseendes livskvalitet. Den bredere brugerforståelse og et generelt fokus på lyskvalitet vil også gavne alle andre, der kan se en fordel i ikke at blive drænet mentalt af skidt lys. Dét skal vi have blik for, allerede når vi tegner og bygger fremtidens boliger, så den nyeste viden kan bringes i spil i takt med, at udfordringen stiger”, mener Turid Borgestrand Øien.
Læs mere om projektet, find rapporter, videointerviews med oplægsholdere, podcast om emnet og meget mere på projektsiden for Forbedret livskvalitet: Udvikling af evidensbaseret rehabiliterende praksis for borgere med synsvanskeligheder.
Støttet og finansieret af VELUX FONDEN.