Af Thomas Møller Christensen, AAU Kommunikation og Public Affairs

Selvom hverdagen for mange igen ligner sig selv efter COVID-19-pandemien, har nedlukningerne og restriktionerne efterladt varige ændringer i måden, vi lever på. Det afslører ny forskning fra BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Resultaterne er præsenteret i rapporten "Pandemiens Spor", der er en del af Realdanias projekt RESPOND, som undersøger, hvordan pandemien fortsat påvirker vores byer og boliger.

Flyttetrang og naturens tiltrækning

En af de mest markante tendenser, som rapporten fremhæver, er, at hver tiende dansker peger på pandemien som den direkte årsag til, at de er flyttet. De har søgt mod større boliger med bedre muligheder for hjemmearbejde og væk fra de tætte byer, med ønsket om at komme tættere på naturen, familie og venner. En udvikling, der kan få betydelige konsekvenser, hvis den fortsætter.

"Hvis flere søger ud af de store byer mod mere plads og mere natur, som vores undersøgelser viser – jamen, så ændrer det markant det danske bosætningsmønster. Det kan på sigt betyde større efterspørgsel på boliger i landdistrikterne og med det mere liv og udvikling i de områder," siger Toke Haunstrup Bach Christensen, seniorforsker ved BUILD og leder af den forskergruppe, der har udarbejdet rapporten.

Hjemmearbejde: En ny normal?

En anden væsentlig ændring, som pandemien har medført, er den markante stigning i hjemmearbejde. Ifølge rapporten er andelen af danskere, der arbejder hjemmefra, steget fra 18 procent før pandemien til 26 procent efter - en stigning på 44 procent.

"Hele vores samfund er bygget op om, at vores hjem er et særligt, privat sted. Her puster vi ud og restituerer, når vi vender hjem fra arbejde. Men under pandemien skete der noget med den opdeling. Vi fik pludselig mod på at trække arbejdet mere ind i vores private rum. Og da pandemien sluttede, havde mange lyst til at beholde den hybride arbejdsplads," forklarer Mette Mechlenborg, boligforsker ved BUILD og en del af RESPOND-indsatsen.

Til trods for denne markante stigning i hjemmearbejde har arbejdspladserne ikke reduceret deres arealer tilsvarende.

"Mens langt flere arbejder hjemme efter pandemien, viser vores undersøgelser, at virksomhederne paradoksalt nok stadig har en forventning om, at vi i højere grad vender fuldt tilbage til vores arbejdsplads. Det kan være en medvirkende årsag til, at ganske få virksomheder har omsat de tomme skriveborde til færre kvadratmeter. Kun 7 procent af de adspurgte virksomheder i vores undersøgelse har reduceret i mængden af areal efter corona-tiden," siger Toke Haunstrup Bach Christensen.

Tætte byer under pres

Pandemien har også givet anledning til at genoverveje bymiljøernes tæthed.
"Kampen om pladsen blev skærpet. Særligt i de store byer, hvor de grønne arealer er kommet i høj kurs. Vores undersøgelser viser også, at vi opholder os mere udenfor end før pandemien. Og det giver run på parker og grønne områder i særligt de store byer," siger seniorforsker Marie Stender fra BUILD og forklarer, at den nye virkelighed kalder på en gentænkning af byplanlægningen.

"Er vi gode nok til at tænke grønne områder ind, når vi bygger nyt eller transformerer bydele i de større byer? Modsat er der i dag et stort pres for at udnytte den ledige plads i byerne optimalt. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet, om vi har ramt den rette balance mellem at få mest muligt ud af pladsen og bo tæt – også i bæredygtighedens navn – og den stigende brug af og efterspørgsel efter grønne områder i de store byer.”