Spring til indhold
build.aau.dk

Nyhed

Ny rapport om CO2-krav og webinar skal hjælpe branchen til de kommende klimakrav

Lagt online: 31.08.2022

Den 1. januar 2023 træder nye krav om bygningers klimapåvirkning i kraft. BUILD har analyseret, hvilke særlige bygningsforudsætninger, der kan medføre en overskridelse af CO2-grænseværdien, og i hvilke tilfælde en overskridelse kan tillades. Webinaret giver indsigt i de overvejelser og analyser, der ligger til grund for de kommende vejledninger om livscyklusanalyse (LCA).

Nyhed

Ny rapport om CO2-krav og webinar skal hjælpe branchen til de kommende klimakrav

Lagt online: 31.08.2022

Den 1. januar 2023 træder nye krav om bygningers klimapåvirkning i kraft. BUILD har analyseret, hvilke særlige bygningsforudsætninger, der kan medføre en overskridelse af CO2-grænseværdien, og i hvilke tilfælde en overskridelse kan tillades. Webinaret giver indsigt i de overvejelser og analyser, der ligger til grund for de kommende vejledninger om livscyklusanalyse (LCA).

Analysen indeholder en model til beregning af overskridelse af grænseværdi ved øget klimapåvirkning grundet særlige bygningsforudsætninger.

Analysen kan downloades her: BUILD RAPPORT: CO2-krav og særlige bygningsforudsætninger

Rapportens fund omsættes til webinar d. 12. september

Bolig- og Planstyrelsen er ved at udarbejde vejledninger til de kommende klimakrav, og i den forbindelse inviterer de til åbent webinar d. 12. september om arbejdet med at beskrive de særlige bygningsforhold i BUILD rapporten.

Dagsorden på webinaret:

  • Introduktion og status for vejledningsarbejdet med fokus på særlige forhold ved Bolig- og Planstyrelsen
  • Gennemgang af BUILD-analyse ved BUILD
  • Spørgsmål og dialog

Webinaret afholdes live mandag den 12. september 2022 kl. 14:00-15:30. Det optages ikke.
Du tilmelder dig ved at skrive til baeredygtighedsklasse@bpst.dk.

Visse bygninger omfattes af særlige bygningsforhold, som giver berettiget behov for højere CO2-udledning

De kommende klimakrav har fokus på at reducere CO2-udledninger fra byggebranchen, idet bygninger står for 37 procent af den globale CO2-ækvivalent udledning, hvoraf 27 procent stammer fra driften af bygninger og 10 procent stammer fra produktion af byggematerialer og opførelsen af byggeri (Global Alliance for Buildings and Construction, 2021).

Danmark har sat et nationalt mål om at reducere 70 procent af CO2-ækvivalent udledninger i 2030 i forhold til niveauet i 1990 (Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, 2020). Bæredygtighedscertificeringer som DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) har sat stort fokus på mere bæredygtigt byggeri, og i marts 2021 fremlagde den danske regering, som en af de første internationalt, en strategi for bæredygtigt byggeri, som introducerer LCA- og CO2-krav i bygningsreglementet for nybyggeri gældende fra januar 2023 (Indenrigs- og Boligministeriet, 2021). Herfra skal der udføres LCA-beregninger for alle nye bygninger, og selvom rapporten indeholder en beregningsmodel, som giver mulighed for at udregne en tilladt overskridelse af CO2-kravet, bør modellen kun anvendes ved rapportens definerede særlige bygningsforudsætninger, hvor det er højest nødvendigt. Bliv klogere på disse forudsætninger til webinaret den 12. september.

Tilmeld dig ved at skrive til Bolig- og Planstyrelsen her: baeredygtighedsklasse@bpst.dk. 

Rapporten er udarbejdet af forskere fra BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø