Med EU’s langsigtede mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 procent i 2050, er der nok at tage fat på inden for byggeriet, som står for op mod 40 procent af den samlede nationale udledning. Med en målsætning i Danmark om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 70 procent allerede i 2030, er der yderlige lagt pres på for at mindske emissionerne – især når det gælder den ældre bygningsmasse.

Energirenovering med fokus på isolering og vinduer er kendt som gode metoder til at nedbringe energiforbruget. Men når byggesagen handler om bevaringsværdige byggerier, kan det godt skabe tvivl om, hvorvidt renoveringen påvirker bevaringsværdien og det arkitektoniske udtryk negativt.

Med klassiske renoveringsmetoder og ’skulder ved skulder’ når man langt

Analysen af etageboligejendomme, der ifølge SAVE-registeret kan anses for at være bevaringsværdige, viser imidlertid at 70 procent af ejendommene med høj bevaringsværdi (SAVE 1-4) også har et godt energimærke, dvs. energimærke D eller bedre. Dette er fuldt på højde med etageejendomme generelt.

Notatet peger på, at de gode energimærker kan opnås uden udvendig efterisolering, men alene ved hjælp af traditionelle indgreb som efterisolering af tag og loft samt brug af lavenergivinduer. Som udgangspunkt er det nok til at sikre et energimærke, der imødekommer kravene fra EU, uden at det går ud over bygningens bevaringsværdi. Står etageejendommene ’skulder ved skulder’ i en boligrække, viser det sig, at energiforbruget kan komme noget længere ned, end hvis bygningen står ’alene’.

Kommunale forskelle

Undersøgelsen har også kigget på de forskelle, der måtte være kommunerne imellem. Her ligger Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i top med flest ejendomme, der både har høj bevaringsværdi og et godt energimærke. De resterende kommuner halter noget efter med mange ejendomme med en høj bevaringsværdi og ringe energimærke. Det sker på trods af, at energirenovering ikke nødvendigvis kræver store investeringer og godt kan ske, uden at det går ud over bygningernes bevaringsværdi.

Som forskerne bag notatet allerede kan konkludere, får størstedelen af de bevaringsværdige bygninger i Danmark ikke væsentlige problemer med at imødekomme kravene i EU’s kommende bygningsdirektiv. Forslaget til direktivet tilsiger, at 15 procent af de dårligste ejendomme inden 2030 skal hæves mindst ét trin på energimærkningsskalaen, f.eks. fra et G-mærke til et F-mærke.

Forskningsprojektet om bevaringshensyn ved energioptimering er støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Download notatet her.