Af Jeannette Bylov, AAU Kommunikation og Public Affairs

Unge foretrækker ikke nødvendigvis at bo i København. Og mange børnefamilier flytter fra storbyerne, men ikke kun på grund af høje boligpriser.

I en ny undersøgelse fra Instituttet BUILD på Aalborg Universitet (AAU) bliver danskernes valg af bosætning og flyttemønstre trevlet op og belyst fra nye vinkler. Resultatet udfordrer myten om en envejsstrøm af borgere, der i hobetal flytter fra landkommunerne og til storbyen, fordi storbyen kan tilbyde mere kultur, flere jobmuligheder og bedre levevilkår.

Hun fortæller videre, at undersøgelsen viser, at flytningerne sker i alle retninger, fra storbyernes tætbebyggede områder mod forstæder, andre byer eller landdistrikter, men også omvendt fra landdistrikter, forstæder og fra andre byer til storbyerne.

Forskerne fra AAU har ved hjælp fra Danmarks Statistik undersøgt, hvad der får danskere til at flytte fra et område, og hvad der får dem til at vælge at blive. Resultaterne fremgår af rapporten ’Myter og realiteter om flyttemotiver, bolig- og bosætningspræferencer’. Undersøgelsen giver også svar på, hvilke motiver eller årsager der ligger bag beslutningen.

København har tabt pusten

Hvert år flytter omkring 900.000 danskere internt i landet. Tallene viser, at det er rigtigt, at krisen i 2008 gav anledning til befolkningstab, virksomhedslukninger og usælgelige boliger i land- og yderkommuner, mens storbyerne København og Aarhus oplevede en markant vækst.

Den udvikling vendte i 2012-2013, hvorefter flytteunderskuddet i yder- og landkommuner blev stadigt mindre. I 2020 og 2021 var der et markant flytteoverskud i mellemkommunerne og i nogen grad også i landkommunerne, hvilket var modsvaret af et tilsvarende markant flytteunderskud i bykommunerne fordi flere flyttede væk end til bykommunerne især fra Københavns Kommune, der har haft større fraflytning end tilflytning med et stigende flytteunderskud siden 2019.

- Undersøgelsen viser ikke mindst, at forskellige mennesker har forskellige bosætningspræferencer. Det er i høj grad knyttet til livsfaser, men også til grundlæggende værdier, hvor nogle mennesker foretrækker at bo i en storby, mens andre foretrækker at bo i en mindre by eller i landlige omgivelser, forklarer seniorforsker Helle Nørgaard.

Urbaniseringen er i konstant bevægelse. Befolkningstallet toppede i København i 1960erne og begyndte først at stige igen fra 1990erne i sammenhæng med massive statslige investeringer. Siden da har kommunen været i vækst på grund af større tilflytning end fraflytning, indvandring og fødselsoverskud. Siden 2019 er balancen ændret, så der nu er et flytteunderskud i København.

Befolkningens flytninger, bosætningspræferencer og flyttemotiver er således langt fra entydige. Det er ifølge forskerne derfor afgørende vigtigt ikke alene at fokusere på antallet af til- og fraflyttere. Fokus skal også være på deres alder samt familie- og beskæftigelsesmæssige forhold, som har stor betydning for udviklingsmuligheder i både byen og på landet.