Nyhed
Pressemeddelelse: Et stigende antal danskere oplever gener i boligmiljøet
Lagt online: 15.12.2022

Nyhed
Pressemeddelelse: Et stigende antal danskere oplever gener i boligmiljøet
Lagt online: 15.12.2022

Pressemeddelelse om Boligmiljø
Nyhed
Lagt online: 15.12.2022
Nyhed
Lagt online: 15.12.2022
Find rapporten her (https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2022/danskernes_boligmiljoe)
I perioden fra 2000 til 2021 ses en stigning i andelen af danskere, der giver udtryk for at opleve gener i boligmiljøet. Det gælder fx andelen, der generes af for høje eller lave temperaturer i deres bolig, som er steget fra 6,0 procent til 25,3 procent. På støjsiden ses også en stigning i andelen, der generes af trafik og naboer. Derudover giver flere udtryk for lugtgener fra naboers aktiviteter.
Der er sket en forøgelse af ventilationsmuligheder i form af, at flere har ventiler, emhætter mv. i boligerne i 2021 sammenlignet med 2000. Dog får det ikke danskerne til at ventilere og lufte mere ud, da antallet af personer, der dagligt eller næsten dagligt lufter ud, er faldet fra 91,7 procent til 84 procent. Ligeledes er der færre, som sørger for ekstra ventilation i forbindelse med badning, og der er sket næsten en halvering af danskere (47,8 procent til 25,2 procent), som sover med åben dør eller vindue til det fri.
Derudover viser rapporten, at danskernes brug af opvarmningskilder har ændret sig. Eksempelvis angiver 24,4 procent i 2000 at de benytter brændeovne/pejs og kakkelovne som særlig opvarmningskilde, mens det er 20,6 procent i 2021. Til gengæld er der en større andel der angiver, at de er generet af røgen fra omkringliggende brændeovne i 2021 sammenlignet med 2000. Oplysninger fra BBR viser desuden, at en større andel i 2021 sammenlignet med 2000 har fjernvarme og varmepumper som primær opvarmningskilde.
Rapporten er støttet af Realdania og udspringer af et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed (SIF) under SDU og BUILD under AAU. Resultaterne er primært baseret nationalt repræsentative spørgeskemaundersøgelser om sundheds- og sygelighed blandt danskere, som SIF foretager ca. hvert 4. år. I undersøgelserne i 2000 såvel som i 2021 indgik der spørgsmål om danskernes boligmiljø. Data fra de to undersøgelser er suppleret med udtræk fra BBR-registret for at belyse yderligere aspekter af danskernes boligmiljø.
Samarbejdet mellem SIF og BUILD fortsætter med Realdania på sidelinjen de næste par år, og der er planlagt flere videnskabelige peer-reviewed artikler om sammenhænge mellem boligmiljø og sygdomme blandt danskere
Kontakt
Ved spørgsmål til rapporten eller samarbejdets karakter kan følgende kontaktes:
Kontaktperson fra SIF:
Kontaktperson fra BUILD