Spring til indhold.

Nyhed

Professor Alireza Afshari modtager Danvak ærespris

Lagt online: 10.10.2025

Gennem mere end tre årtier har han sat sit præg på forskning og udvikling inden for energieffektiv ventilation, luftkvalitet og bygningens tekniske installationer – først som forsker i Sverige og siden som seniorforsker og professor ved Aalborg Universitet. 

Nyhed

Professor Alireza Afshari modtager Danvak ærespris

Lagt online: 10.10.2025

Gennem mere end tre årtier har han sat sit præg på forskning og udvikling inden for energieffektiv ventilation, luftkvalitet og bygningens tekniske installationer – først som forsker i Sverige og siden som seniorforsker og professor ved Aalborg Universitet. 

Af Rikke Bajlum Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: AAU

Hædres for sin særlige indsats for udviklingen af varme-, ventilations- og indeklimabranchen

Prisen gives til personer, som har ydet en særlig indsats for udviklingen af varme-, ventilations- og indeklimabranchen – både i Danmark og internationalt. Og det har Alireza Afshari i allerhøjeste grad gjort. 

Han har stået i spidsen for en lang række forskningsprojekter med fokus på indeklima, energibesparelser og innovative ventilationsløsninger – og han har været med til at forme fremtidens standarder og praksis gennem sit arbejde i både danske og internationale forskningssamarbejder, herunder WHO, IEA og ISIAQ. Et af hans nyeste initiativer er Horizon Europe-projektet ENTRANCE, som sigter mod at muliggøre smart-grid til brug af CO2-neutrale bygninger gennem integration af energieffektivitet, fleksibilitet, vedvarende energi og brugerengagement.

Projektet anerkender bygningens centrale rolle i Europas grønne omstilling og skal demonstrere avancerede digitale og integrerede løsninger på tværs af seks europæiske demonstrationssites – herunder Danmark – med fokus på både komfort og økonomiens værdi. Alireza Afshari har desuden været en central figur i opbygningen af forskningsmiljøet omkring indeklima og bygningssystemer i Danmark – og han har uddannet og vejledt en hel generation af forskere og specialister gennem sin omfattende vejledningsaktivitet af mere end 15 ph.d.-studerende og flere postdocs. Han har været inviteret som keynote speaker, workshopleder og komitemedlem ved de største internationale konferencer i branchen – senest ved AIVC 2023, som er blandt verdens førende faglige mødesteder for ventilation og indeklima. Han har sat Danmark på landkortet, ikke mindst gennem sin rolle som programleder, evalutator og reviewer i EU-projekter og forskningsråd over hele verden.

Det er koblingen mellem forskning, praksis og visionære løsninger, der har kendetegnet Alireza Afsharis karriere og gjort ham til en inspirationskilde i hele branchen. Tillykke til en markant skikkelse, der i den grad har gjort en forskel.

Prisoverrækkelsen fandt sted i forbindelse med Danvaks Årsdag på Teknologisk Institut i Taastrup den 1. oktober 2025.

Læs også Danvaks opslag på LinkedIn om prisen

Det er koblingen mellem forskning, praksis og visionære løsninger, der har kendetegnet Alireza Afsharis karriere og gjort ham til en inspirationskilde i hele branchen

Danvak

Fakta

Alireza Afsharis bedrifter

  • Han har stået i spidsen for en lang række forskningsprojekter med fokus på indeklima, energibesparelser og innovative ventilationsløsninger
  • Han har været med til at forme fremtidens standarder og praksis gennem sit arbejde i både danske og internationale forskningssamarbejder, herunder WHO, IEA og ISIAQ.
  • Et af hans nyeste initiativer er Horizon Europe-projektet ENTRANCE
  • Han har uddannet og vejledt mere end 15 ph.d.-studerende og flere postdocs.
  • Han har været inviteret som keynote speaker, workshopleder og komitemedlem ved de største internationale konferencer i branchen
  • Han har sat Danmark på landkortet som både programleder, evalutator og reviewer i EU-projekter og forskningsråd over hele verden.

Prisoverrækkelsen fandt sted d. 1. oktober 2025 på Danvaks Årsdag på Teknologisk Institut i Taastrup 

Læs også