Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Arkiv

De danske kommuner udvikler løbende planstrategier og kommuneplantillæg, samtidig med, at der hvert år udarbejdes ca. 800 nye lokalplaner.

På nuværende tidspunkt findes der mere end 1.090 sted- og områdeudviklingsplaner i Danmark, men de færreste adresserer CO2-udledninger. Samtidig fortæller mere end 80 procent af byplanlæggerne i en undersøgelse fra Dansk Byplanlaboratorium, at de savner viden om, hvilke løsninger der er bedst for klimaet.

Forskningsbaseret viden skal anvendes til klimagevinster

Nu vil BUILD i samarbejde med den filantropiske forening Realdania, Rambøll, Center for Regional- og Turismeforskning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, CONCITO og Plan22+ ved Dansk Byplanlaboratorium tage skridt til at fylde det videnshul gennem projektet ’LCby - prototype for en ny tilgang til omkostningseffektive klimaindsatser i byudviklingen’:

”Der er al mulig grund til at tro, at der er klimagevinster at hente, hvis byplanlæggere, byudviklere og beslutningstagere på en brugbar måde kan få adgang til forskningsbaseret viden om, hvordan byudviklingen overholder Parisaftalen, og hvilke klimaløsninger der er mest omkostningseffektive,” forklarer projektleder og seniorforsker Kim Haugbølle.

”Det langsigtede mål er at målrette opbygning af viden og udvikle et værktøj, der giver dem et opdateret og anvendeligt overblik over den viden som beslutningsgrundlag,” uddyber han.

Gode erfaringer fra Realdania

Projektchef i Realdania Mikkel Suell Henriques glæder sig til at se, hvordan LCby-prototypen kan hjælpe med at reducere CO2-udledninger og på den måde fremme en bæredygtig udvikling af fremtidens byggeskik:

”I Realdania har vi gode erfaringer med at støtte udvikling af livscyklusvurderinger for bygninger og anvendelsen af dem efterfølgende. Både i målformuleringer og i designfase giver livscyklusvurderinger stor værdi. Det er de erfaringer, som vi håber at kunne bygge videre på og understøtte klimahensyn i de mange vigtige beslutninger om byggeri, der ligger i de tidligere faser af planlægningen af byområderne.”

Et grundlag for beslutninger

Inden partnerne i projektet kan sætte flueben ved, at værktøjet er udviklet, og videnshullet elimineret, er der dog et stykke forberedende arbejde at gøre: Der skal udvikles metoder til at skabe både fælles dataoverblik og tydelig sammenhæng mellem fysisk planlægning og klimaplanlægning.

Et eksempel er, at det beregningsmetodiske grundlag, som for eksempel byplanlæggere og samarbejdende aktører anvender til at planlægge byudviklingsprojekter, i dag ikke ”taler sammen med” de livscyklusberegninger, som er orienteret mod de produkter, der anvendes i byggeprojekter.

”I LCby vil vi kombinere makroøkonomiske input/output-statistikker og emissionsdatabaser med mikroorienterede livscyklusvurderinger for at skabe en tydelig sammenhæng mellem kommunale klimaplaner og livscyklusvurderinger i det byggede miljø. Det skal bistå investorer og kommuner i at indfri deres klimamålsætninger,” forklarer Kim Haugbølle.

Bygger videre på tidligere projekt

Samtidig med at kommunerne sætter stadigt stigende, ambitiøse klimamål, er man inden for byggebranchen langt med værktøjer til at arbejde med at mindske udledningerne i hele byggeriets levetid - og man har endda et nationalt aftalegrundlag at arbejde med målsætningerne ud fra.

”Så langt er man imidlertid slet ikke, når man taler om planlægning, byudvikling og det byggede miljø i bredere forstand – altså alt det byudviklingen har indflydelse på. Det er her, det nye beslutningsstøtteværktøj forhåbentligt kan vise sit værd,” forklarer projektleder Andreas Qvist Secher fra Rambøll.

LCby-projektet tager udgangspunkt i et forprojekt, der udviklede et konceptuelt design for sådan et beslutningsstøtteværktøj. I LCby er det hensigten at udvikle en prototype af værktøjet for at kunne afprøve især det metodemæssige hovedgreb og opbygningen af datasæt. Først når dette arbejde er gennemført, skal det besluttes, hvornår, hvordan og om værktøjet skal udbredes til branchen i en endelig form.