Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs

Kravene i både Danmark og EU til bygningsmassens energieffektivitet strammes mere og mere, og det med god grund – energiforbruget til driften af vores bygninger tegner sig for ca. 20 procent af samfundets samlede udledning af drivhusgasser. Men for lige præcis de bevaringsværdige etageboligejendomme er vejen til at holde sig inden for kravene tilsyneladende kortere, end man skulle tro.

Nænsomme indgreb er som regel rigeligt

70 procent af de bevaringsværdige etageboligejendomme – altså ejendomme, der ifølge det såkaldte SAVE-register anses for bevaringsværdige – har i forvejen et energimærke D eller bedre. Dette er fuldt på højde med etageejendomme generelt, påpeger seniorforsker Ole Michael Jensen.

”Etageejendomme klarer sig generelt overraskende godt, og det skyldes tre ting: De har en stor volumen i forhold til deres overflade, de står ”skulder ved skulder”, og de befinder sig typisk i fjernvarmeområder, der jo ofte benytter vedvarende energikilder,” uddyber han.

For de sidste 30 procent vil for eksempel efterisolering af tag og loft, udskiftning af vinduer og varmeanlæg eller isolering i etageadskillelser i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt, forklarer Ole Michael Jensen.

”Det er helt normalt, at man i byggesager om bevaringsværdige byggerier kommer i tvivl om, hvorvidt renoveringen påvirker bevaringsværdien og det arkitektoniske udtryk negativt. For ejere kan tvivlen måske være nok til at undlade eller udskyde renoveringen. Men nu viser vi klart og tydeligt, at man med klassiske renoveringsmetoder når langt”.

Ydre renovering kan give mening

BUILD’s undersøgelse konkluderer altså, at de gode energimærker typisk kan opnås uden udvendig efterisolering. For som seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD forklarer:

”Der er ingen grund til at tro, at de bevaringsværdige bygninger skal pakkes ind i isoleringsmateriale for at blive energieffektive. Det er som regel tilstrækkeligt med relativt simple greb, der hverken koster alverden eller ødelægger bygningernes bevaringsværdi.”

Der kan dog også anvendes energiløsninger, som berører en bygnings ydre, men som alligevel giver mening, når en ældre etageboligejendom skal løftes op i en højere energiklasse.

Det er løsninger, der råder bod på åbenlyse mangler, eller som bidrager med at trække en bygnings arkitektoniske kvaliteter frem i bybilledet. Et eksempel kan ses i Mejlgade i Aarhus, hvor det er lykkedes at optimere en ældre etageejendom i bevaringsklasse 2 ved at sætte en helt ny overdel på ejendommen. Overdelen fremhæver bygningens særpræg, og går fint arkitektonisk i spænd med omgivelserne.

Eksemplet kan ses i filmen 'Hvordan kan man energirenovere bevaringsværdige bygninger?' herunder.