Projekt Cykeljakken
I Projekt Cykeljakken fulgte forskere på Aalborg Universitet igennem et år knap 7.000 cyklisters uheld, hvoraf halvdelen brugte en pangfarvet jakke.
Projekt Cykeljakken
I Projekt Cykeljakken fulgte forskere på Aalborg Universitet igennem et år knap 7.000 cyklisters uheld, hvoraf halvdelen brugte en pangfarvet jakke.
Cyklister kan nedsætte risikoen for at blive kørt ned i trafikken med 48 pct., hvis de iklæder sig pangfarver.
Om projektet
Projekt Cykeljakken er et landsdækkende forsøg for cyklister, hvor testdeltagerne kan være med til at undersøge, hvordan vi kan forbedre trafiksikkerheden for cyklister vha. en kraftig farvet jakke i gul.
- Projekt Cykeljakken er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og TrygFonden.
- Projektet havde i alt 8.000 cyklister som testdeltagere fordelt over hele landet.
- Testgruppen på 4.000 testdeltagere cyklede i en kraftig farvet jakke i testperioden.
- Kontrolgruppen på 4.000 testdeltagere cyklede uden cykeljakken i testperioden. Denne gruppe modtog cykeljakken efter endt testperiode som tak for deltagelse.
- Alle testdeltagerne cyklede mindst tre gange om ugen og var mindst 18 år.
- Testperioden gik fra 01.11.2012-31.10.2013.
- Vi ville kortlægge begge gruppers uheld i trafikken gennem projektets testperiode og, på den måde, måle effekten af brugen af den stærke farve i trafikbilledet.
- Projektet er finansieret igennem en bevilling på 4.305.264 kr. fra TrygFonden.
Kontaktperson
Harry Lahrmann
Lektor, Projektansvarlig
hsl@build.aau.dk
Vil du vide mere
Information om cykeljakkens design
Cykeljakken er en lækker skaljakke i en flot, klar, gul farve. Den er vandafvisende og åndbar i en høj kvalitet på niveau med førende sportsmærker. Cykeljakken er i et enkelt design, hvor syningerne i jakken vil fremstå som enkle reflekser, der øger din sikkerhed i trafikken. Designet af jakken fremstår uden lommer.
Vi anbefaler, at testpersonerne som udgangspunkt vælger den størrelse, de normalt bruger. Dog skal især kvinderne være opmærksomme på, at jakkerne er i unisex-størrelser og dermed større end almindelige damestørrelser.
Jakkerne er ikke kropsnære, de "dykker" på ryggen, og ærmerne er ekstra lange, fordi der i designet er tænkt på, at både selve jakken og jakkeærmerne ofte "kryber op", når man cykler og bøjer sig frem mod cykelstyret.
Vi anbefaler, at testpersonerne tager højde for, at der skal være plads til at have en fleecetrøje på under jakken.