Har du stadig olie-, gas- eller træpillefyr?
Fortæl os, hvorfor du endnu ikke har skiftet opvarmningsform, og hjælp forskningen med at forstå boligejernes valg og barrierer.
Tilmeld dig interviewVil du dele dine erfaringer med os?
Vi søger husstande, der stadig opvarmer deres bolig med olie-, gas- eller træpillefyr, og som har lyst til at fortælle, hvorfor de endnu ikke har skiftet til en anden opvarmningsform.
Måske spiller økonomien en rolle, måske er du usikker på, hvilken løsning der passer bedst til din bolig, eller måske virker det uoverskueligt at skulle have håndværkere ind i hjemmet. Det kan også være helt andre forhold, der har betydning. Vi vil gerne høre om dine overvejelser.
Hvad skal interviewet bruges til?
Vi vil interviewe i alt 36 husstande som led i UDFAS-projektet. Projektet kombinerer statistiske analyser af danske husstande med interviews, der giver en dybere forståelse af boligejernes erfaringer og overvejelser.
Målet er at skabe viden, der kan bruges til at udvikle politiske og økonomiske tiltag, som gør det lettere for flere husstande at skifte til eksempelvis en varmepumpe eller fjernvarme.
Hvordan deltager du?
Du besvarer spørgeskemaet via linket nedenfor. På baggrund af dine svar udvælger vi de 36 husstande, som vi interviewer. Alle, der får besøg af os til et personligt interview, får en æske chokolade som tak for deres tid.