BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø
Indeklima og energibesparelser
Vejledningen - Indeklima og energibesparelser - giver bud på, hvordan skolerne kan få indeklima og energibesparelser til at gå hånd i hånd, uden at gå på kompromis med undervisningsmiljøet.
Vejledningen peger blandt andet på samarbejde og dialog, som kerneprincipper til at skabe energibesparelser og imødekomme hverdagens udfordringer på indeklimaområdet. Et bredt samarbejde på tværs af personalet kan bidrage til en gensidig vidensdeling, så de energibesparende initiativer der iværksættes, får en større gennemslagskraft.
Det tværgående arbejde imellem personalegrupperne kan være med til at skabe bedre og mere vedvarende energibesparelser på skolerne, og samtidig sikre et bedre indeklima i klasserne. Det tekniske personale ved bedst, hvordan lærerne kan lufte ud i klasserne uden at det påvirker rummets termostater, og det pædagogiske personale har en gylden mulighed for at inddrage energibesparelse og ressourceforbrug, som temaer i undervisningen, så eleverne også kan inddrages i arbejdet med at spare på energien.
Vejledningen indeholder konkrete råd, som både henvender sig til medarbejdere i skoleledelsen, pædagogisk personale og tekniske personale.