FAQ

Trafik- og Byggestyrelsen har udgivet en vejledning om håndtering af forskellige typer energibehov i energirammen. Du finder en kopi af vejledningen her. 

Du skal anvende den version af Be-programmet som svarer til det Bygningsreglement du søger byggetilladelse til, dvs. at du til en ansøgning om byggetilladelse under BR15 skal bruge Be15 og til en ansøgning om byggetilladelse under BR18 skal bruge Be18.

På anvisninger.dk eller på bygningreglementet.dk/

Ved at spørge de lokale byggemyndigheder i kommunen, hvor bygningen skal opføres.

De lokale byggemyndigheder i kommunen vil normalt have brug for modeldokumentationen og nøgletallene i forbindelse med ansøgning om en byggetilladelse. Spørg eventuelt de lokale byggemyndigheder om der er andet de vil have.

Som udgangspunkt kan det enkelte dobbelthus beregnes under et. Hvis hele bebyggelsen ønskes beregnet samlet kræver det accept fra de lokale byggemyndigheder i kommunen.

SBi Anvisning 213 afsnit 1.3.3 angiver at det kun er muligt at få tillæg til energirammen for ekstra meget ventilation i opvarmningssæsonen. Det er imidlertid besluttet at tillægget gives for ekstra ventilaiton hele året, men kun af hensyn til det atmosfæriske indeklima. Det betyder, at en evt. yderligere ventilationsrate af hensyn til det termiske indeklima, ud over hvad der er nødvendigt af hensyn til det atmosfæriske indeklima, ikke berettiger et tillæg. 

Hvis kælderen eller en del heraf er en del af bygningens BBR-areal (rum med fast ophold), er det tilladt at inkludere den termiske masse af disse rum i bygningens samlede termiske masse. Rum som ikke er en del af BBR-arealet kan ikke indgå i bygningens samlede varmekapacitet.

Det er ikke muligt at benytte den simple metode til bestemmelse af bygningens varmekapacitet, hvis der er stor forskel på varmekapaciteten i forskellige bygningsafsnit, fx kælder hhv. kontoretager. I dette tilfælde skal man i stedet benytte reglerne beskrevet i DS/INF 418-2 Beregning af bygningers varmetab – Del 2: Beregning af effektiv varmekapacitet for bygninger.

FAQ svar givet 2/12/2022.

Det er muligt at benytte de reelle brugstider eller interne varmelaster, da der i SBi-anvisning 213 er angivet at man normalt skal benytte 45 timer om ugen og normalt skal benytte 6,0 W/m² i internt varmetilskud fra apparatur. Hvis man benytter sådanne forudsætninger, så binder disse forudsætninger dog også. Hvis man efterfølgende vil ændre fx brugstiden, så kan den kun det, hvis det ikke øget energibehovet i energirammeberegningen. Alternativt, skal der gennemføres kompenserende foranstaltninger som sikrer overholdelse af energirammen som bygningen er opført i henhold til.

Der er dermed to muligheder for at sikre mod at skulle gennemføre fremtidige kompenserende foranstaltninger: 1) bygningen låses til den lavere brugstid eller højere belastning 2) eller man får et negativt tillæg i forbindelse med byggesagsbehandlingen. For bygninger med kort brugstid er det også muligt at regne bygningen med en ugentlig brugstid på 45 timer og dermed ikke indregne det lavere energiforbrug på grund af kort brugstid i bygningens energibehov.

FAQ svar givet 2/12/2022 og opdateret 5/1/2023.

Bygningen indtastes som om den vender sand nord/syd (den stiplede bygning og nordpil) og derefter indtastes bygningens sande orientering som en rotation af den fiktive nordfacade over til bygningens sande orientering (den fuldt optrukne bygning og "nordpil").

I Be18 sammenhæng er det bebyggede areal foreningsmængden af den lodrette projektion af det opvarmede areal fra samtlige etager, ned på grunden.

Isoleringsskodder forbedrer vinduernes isoleringsevne, når de er trukket hen foran vinduet. Isoleringsskodder vil også spærre for solindfaldet, når de er trukket for.

Når der er isoleringsskodder til et vindue bestemmes vinduets korrigerede U-værdi som:

Uvin,kor = Uvin+skod x Fskod + Uvin x (1 - Fskod)

hvor Uvin er vinduets U-værdi uden skodde,
Uvin+skod er vinduets U-værdi med skoddet trukket for,
og Fskod er andelen af tiden, hvor skoddet er trukket for vinduet i opvarmningssæsonen.
Som standard antages Fskod = 0,5. Værdien gælder både for boliger og for andre bygninger. Skoddet antages primært at være trukket for om natten, hvor der ikke er solindfald.

Hvis skodderne ikke anvendes om sommeren, men denne metode til indregning af skodderne alligevel udløser en overtemperatur i bygningen, kan indregningen af skodderne om sommeren kompenseres med en pseudo-ventilation om sommeren, der giver det samme varmetab, som skodderne beregningsmæssigt reducerer varmetabet.

Reduktionen i varmetabet er:

Hred = Σ Avin x (Uvin - Uvin+skod)

Pseudo-ventilationen medfører et varmetab, der er:

Hvent = Avent x Qvent x 1,2 J/liter

hvor Avent er det (pseudo) ventilerede areal i m2
og Qvent er (pseudo) ventilationsraten i liter/s pr. m2
Avent og Qvent kan kombineres frit til den beregnede Hred. Qvent angives som naturlig ventilation om sommeren i brugstiden og om natten.

Svaret findes under ventilation. 

Bygninger med varmepumpe skal altid angives med El som varmeforsyning og bidrag fra Varmepumpe, med mindre der også er en anden varmeforsyning i bygningen fx en kedel eller fjernvarme. Kedel eller fjernvarme kan kun angives som varmeforsyning, hvis der ikke er en elpatron i varmepumpen.

Centralvarme med varmepumpe og el-backup

Bygninger (huse) med udeluft- eller jordvarmepumpe og vandbåret varmesystem, som dækker alle opvarmede rum i bygningen, angives med El som varmeforsyning og bidrag fra Varmepumpe. Andelen af etagearealet, som varmepumpen dækker, angives til 1,00. Varmepumpen vil så dække husets rumopvarmning afhængigt af varmepumpens kapacitet. Der antages suppleret med direkte elopvarmning fra elpatron i varmepumpen eller fra radiatorer i rummene for at opnå den ønskede rumtemperatur.

Centralvarme med varmepumpe og el-backup samt zone med direkte elvarme

Hvis der i bygninger (huse) med udeluft- eller jordvarmepumpe og vandbåret varmesystem er opvarmede rum, som ikke er dækket af centralvarmen men med direkte elopvarmning fx elradiatorer eller gulvvarmekabler, skal der angives bidrag fra Elradiatorer og rummenes andel af det samlede etageareal angives under anden rumopvarmning.

Luftvarme med varmepumpe

Bygninger med luftvarme fra en varmepumpe fx en ventilationsvarmepumpe håndteres på samme måde som varmepumper, der leverer varmen til et centralvarmesystem. I huse (boliger) vil der normalt ikke være indblæsning i bad og køkken, der derfor skal angives som værende med direkte elvarme.

Luftvarme med varmepumpe og centralvarme med varmepumpe

For bygninger med luftvarme fra en varmepumpe i kombination med vandbåret varmesystem opvarmet med udeluft- eller jordvarmepumpe, som dækker hele huset, angives data for begge varmepumper. Den varmepumpe, som er primær leverandør af varmen (den første, som leverer, når der er et varmebehov), sættes først i rækkefølgen (i træstrukturen til venstre) af varmepumper, og der sættes et "-" foran dens andelen af etageareal.

Elopvarmning samt enkelte rum med varmepumpe

For el-opvarmede bygninger, hvor der er rum med individuelle varmepumper fx luft-luft varmepumper (sommerhusvarmepumper), angives rummenes andel af det samlede etageareal, som Andel af etageareal for varmepumpen.

 FAQ svar givet 12/10 2021

Der vil altid være en brinepumpe til at drive væsken gennem jordslangen til en jordvarmepumpe og den pumpeeffekt, som bruges til det, skal indgå i beregningen ved at blive angivet enten i feltet "Særligt hjælpeudstyr" eller i feltet "Automatik, stand-by", afhængigt af om brinepumpen kun er i drift, når varmepumpen kører eller brinepumpen er i drift hele tiden. Det er dog således, at det interne tryktab i varmepumpen, som brinepumpen skal overvinde, kan være medregnet i varmepumpens COP, og derfor kan modregnes i brinepumpens effektforbrug.

FAQ svar med præcisering af indregning af brinepumpe er givet 10/10-2017.

Ved test af varmepumper efter DS/EN 14825 og DS/EN14511 er elforbruget til at overvinde det interne tryktab i varmepumpen med i opgørelsen af COP'en for varmepumpen. Der skal derfor alene angives el-effekt til pumpedrift svarende til det eksterne tryktab. Hvis der fx allerede medregnede internt tryktab svarer til 25 pct. af det samlede tryktab, kan pumpens optagne el-effekt ganges med 0,75. Hvis forholdet mellem internt og samlet tryktab ikke kendes anvendes faktoren 0,90. For pumper, som ikke er med i varmepumpens COP anvendes faktoren 1,00.

Varmegenvinderen skal altid indtastes separat, også når den er indbygget i samme unit som varmepumpen. Følg beskrivelsen i SBi-anvisning 213.
Varmepumpens data skal altid være eksklusive varmegenvinderen.

Hvis der er flere varmepumper af samme type (fx udeluftvarmepumper), som i fællesskab leverer varme til at dække rumopvarmning og/eller varmt brugsvand (også kaldet kaskadeopstilling) indtastes de som én varmepumpe med den samlede ydelse for varmepumperne. Nominel effekt, særligt hjælpeudstyr samt automatik og standbyforbrug bestemmes ved at summere effekterne for varmepumperne. COP'en bestemmes som et vægtet gennemsnit af COP'erne for de enkelte varmepumper på basis af de nominelle effekter.

Hvis der er varmepumper af forskellig type (fx både udeluft- og jordvarmepumpe), som leverer varme til samme varmekreds til rumopvarmning, og varmepumperne kører parallelt i kaskaden, fordeles andelen af etageareal efter varmepumpetypernes nominelle effekt. Hvis den ene type varmepumpe er primær leverandør af varmen (den første, som leverer, når der er et varmebehov), sættes den først i rækkefølgen af varmepumper, og der sættes et "-" foran dens andelen af etageareal for at fortælle programmet, at den næste varmepumpe i rækken leverer varme til det samme etageareal.

Varmepumpen, som leverer varmt brugsvand, skal altid stå først i rækken af varmepumper.

FAQ svar givet 4/6 2021.

Det er ikke muligt at fordele produktionen af varmt vand på flere kilder når man har en varmepumpe i bygningen. 

Men der findes en work-around som kan benyttes. Hvis der oprettes en gasvandvarmer, er det muligt at angive at den dækker fx 50% af behovet for varmt brugsvand. Når opvarmningen af det varme vand sker via fjernvarmen, så skal man for gasvandvarmeren angive en effektivitetsfaktor på 1,1765, svarende til primær energifaktoren for gas (1,0) divideret med primær energifaktoren for fjernvarme (0,85). Det giver det rigtige beregnede energibehov for varmt brugsvand opvarmet med fjernvarme i samspil med en varmepumpe. 

Andelen af varme vand, som kommer fra fjernvarmen skal beregnes separat. Husk at vedlægge denne beregning som dokumentation til energimærkningen. 

De øvrige faktorer er allerede en del af inddata for fjernvarmeveksleren og skal derfor sættes lig 0, bortset fra b-faktoren for opstillingsrummet. 

Spørgsmål: Hvordan angives inddata til udsugningsvarmepumper?

Svar: I henhold til EN 14825 testes udsugningsvarmepumper ved en udsugningstemperatur (temperaturen på den kolde side) på 20 °C. Testtemperaturen på den varme side samt varmepumpens effekt og virkningsgrad ved testtemperaturerne bestemmes, som beskrevet i SBi-anvisning 213 afsnit 17.3.2 og 17.3.

En udsugningsvarmepumpes ydelse og COP forudsætter, at der er den nødvendige luftstrøm gennem varmepumpen. Den nødvendige luftstrøm kendes fra testen af varmepumpen. Den nødvendige luftstrøm skal angives både under inddata til varmepumpen og under ventilationen i bygningen. Ventilationen i bygningen skal mindst svare til den nødvendige luftstrøm til varmepumpen. Dette
gælder uanset om varmepumpen leverer rumopvarmning, varmt brugsvand eller begge dele.

Varmepumpes ydelse og COP skal være bestemt ved test med den aktuelle luftstrøm til varmepumpen i bygningen. Alternativt kan varmepumpens ydelse
og COP være testet ved luftstrømme på begge sider af den aktuelle luftstrøm, så der kan interpoleres mellem testresultaterne.

En udsugningsvarmepumpe vil normalt kun have effekt til at dække en andel af en bygnings varmebehov om vinteren med den varme, der er til råde i udsugningsluften. Så der vil normalt være behov for, at der også er en anden varmekilde i bygningen fx en anden varmepumpe eller fjernvarme.

Hvis udsugningsvarmepumpen er indrettet, så effekten kan forøges ved at forøge luftstrømmen gennem varmepumpen med udeluft, som trækkes ind gennem
et separat spjæld, lægges den ekstra effekt ind som en separat efterfølgende udeluftvarmepumpe. Til det kan der benyttes de samme testdata for  udsugningsvarmepumpen, som beskrevet ovenfor.

FAQ svar givet 24.6.2025

Rørene fra indløb i bygningen til varmeveksleren skal angives som "Rørstrækninger i fremløb og retur" til varmtvandsbeholder.

FAQ svar givet 4/9/2019.

I henhold til DS 469 skal brugsvandsopvarmning dimensioneres for en fremløbstemperatur på højst 60 °C og en returløbstemperatur på højst 30 °C ved tapning af varmt brugsvand med dimensionerende vandstrøm, varmtvandstemperatur fra vandvarmer på 55 °C og koldtvandstemperatur på 10 °C. For anlæg tilsluttet fjernvarme gælder de dimensionerende frem- og returløbstemperaturer ved fjernvarmestikkets hovedhaner.

Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur er lavere end 60 °C vil fjernvarmen ikke kunne opvarme brugsvandet tilstrækkeligt, og der skal derfor være en anden supplerende opvarmning af det varme brugsvand. Hvis fjernvarmens fremløbstemperatur er 45 °C vil fjernvarmen kunne dække 50 % af brugsvandsopvarmningen, forudsat at der er en hensigtsmæssig opbygning og styring af syste-met samt sikring mod legionella. Den supplerende opvarmning skal dække resten af brugsvandsopvarmningen. Der kan interpoleres og ekstrapoleres i fjernvarmens andel af brugsvandsopvarmningen. Ved en fremløbstemperatur fra fjernvarmen på fx 50 °C vil fjernvarmen dække 67 % af opvarmningen og ved en fremløbstemperatur på 40 °C vil fjernvarmen dække 33 %.

Brugsvandsopvarmning med fjernvarme i kombination med en anden supple-rende opvarmning, som året rundt bidrager til opvarmning af vandet, kan ikke indtastet direkte under varmtvandsbeholderen i Be18. Der skal derfor oprette en fiktiv ”gasvandvarmer”, som bruges til at håndtere fjernvarmens andel af brugsvandsopvarmningen. ”Gas-vandvarmeren” vil altid have samme varmekil-de som bygningens hovedvarmeforsyning, der så vil være fjernvarme. Den supplerende opvarmning indlægges under den almindelige varmtvandsbeholder, hvor der er mulighed for fx. både elpatron opvarmning og varmepumpe-opvarmning, og hvor et eventuelt forbrug til opvarmning af cirkulationsvand også kommer rigtigt med i regnestykket.

I fanebladet for ”gasvandvarmer” angives fjernvarmens andel af brugsvands-opvarmningen i henhold til beskrivelsen ovenfor. Hvis fjernvarmens fremløbs-temperatur fx er 50 °C og fjernvarmen derved dækker 67 % af brugsvandsopvarmningen, angives ”Andel af VBV” til 0,67. Varmetabet fra varmtvandsbeholderen fordeles på de to varmekilder efter samme forhold som andelen af brugsvandsopvarmningen. Hvis beholderens varmetab i eksemplet oven for fx er 1,8 W/K, skal der angives 1,2 W/K i varmetab under gasvandvarmeren. Virkningsgraden sættes til 1 og pilotflammen sættes til 0 W.

Fanebladet for varmtvandsbeholderen, som her alene dækker den supplerende brugsvandsopvarmning, udfyldes på normal vis, dog således at ”Andel af varmtvandsforbrug” og ”Varmetab fra varmtvandsbeholder” reduceres med værdierne angiver for gasvandvarmeren.

Producenterne oplyser typisk et varmtab for brugsvandsveksleren og varmedelen samt et effekt forbrug til automatik (ECL).

Normalt ville vi blot indtaste varmdelen under Forsyning / Fjernvarmeveksler, hvor der er mulighed for at indtaste automatik og varmetab. Problemet er dog at der reelt set ikke er tale om en veksler, men en varmdel for opblanding/vejrkompensering. Energikonsulenten mener at det vil være en fejl, da det vil resultere i et energimærke med en fjernvarmeveksler. Hvordan skal det indtastes korrekt?

Man skal fortsætte som ”normalt” med indtastning under fjernvarmeveksler, også selv om der reelt er tale om en unit uden veksler.

FAQ svar er givet 20/06-2018.

Hvis der ikke er veksler, skal varmetabet fra veksleren angives til 0.
Hvis der er automatik til styring af varmeanlægget, skal elforbruget til automatikken angives.

Hvis der er gennemstrømningsvandvarmer skal beholdervolumenet for varmtvandsbeholderen angives til 0. Varmetabet fra gennemstrømnings-vandvarmeren skal angives under "Varmetab fra varmtvandsbeholder". 

Unittens varmetab og elforbrug til automatik skal underopdeles i andelen fra fjernvarmeveksleren og andelen fra varmtvandsbeholderen eller gennemstrømningsvandvarmeren. Samlet skal det sikres, at det samlede varmetab fra unitten inklusive alle rørtab i unitten og elforbrug til automatik indgår i beregningen.

Ved fastlæggelse af varmetabet fra en gennemstrømningsvandvarmer kan der tages hensyn til at vandvarmeren bliver kold mellem tapningerne forudsat, at den er forsynet med den nødvendige automatik, som sikrer det.

Brændeovne og pejse kan holdes udenfor beregningen af energibehovet, under forudsætning af, at der er en anden varmekilde i rummet. Ellers skal de indtastes under anden rumopvarmning.

Hvis ikke man kan fremskaffe dokumenterede data for den aktuelle brændeovn, må man i stedet anvende data, som er på den sikre side, dvs. som er ringere end det, der gælder for selv dårlige brændeovne. For lukkede brændeovne kan der fx antages en virkningsgrad, n (eta) på 0,50 og et luftoverskudtal, n på 3,0. Det svarer så til, at der er et lufttilførselsbehov på ca. 2 liter/sek pr. kW-varmeydelse fra brændeovnen. For åbne pejse kan dette tal være 10 gange højere eller mere. Åbne pejse er således særdeles problematiske i blot rimeligt tætte huse.

Er virkningsgraden og/eller luftoverskudstallet kendt og dokumenteret, kan luftstrømsbehovet beregnes som
0,3 * n / n (eta)    liter/sek pr. kW-varmeydelse fra brændeovnen.

Ved prøvning efter EN 13240 er det muligt at bestemme ikke blot virkningsgraden, men også luftoverskudstallet (n) ud fra den målte eller beregnde CO2-koncentration i røggassen. Luftoverskudstallet bestemmes som
n = CO2-% / 20,2 %-CO2 

De 20,2 %-CO2 er det maksimale, der kan opnås ved ideel og komplet forbrænding af alle komponenterne i brændslet.

Ovenstående har alene at gøre med den varmetekniske håndtering af brændeovne i henhold til SBi-anvisning 213. Det kan ikke bruges til at vurdere de risici, der måtte være i relation til anvendelse af brændeovne og lignende i tætte huse eller i huse med forskellige typer ventilationssystemer.

På samme måde som for brændeovne.

På samme måde som kedler fyret med olie, gas eller biomasse fx træ pelletter, halm eller korn.

Varmeydelse og elproduktion fra et minikraftvarme-anlæg hænger sammen. Ved beregning af en bygnings energibehov kan et minikraftvarme-anlægs varme- og elproduktion indregnes indenfor det samlede varme- og elbehov i bygningen opgjort på månedsbasis.

Be18 kan ikke direkte håndtere minikraftvarme-anlæg. Ved beregning af en bygnings energibehov betragtes et minikraftvarme-anlæg derfor som en gaskedel med et negativt elforbrug til blæseren. Nominel varmeeffekt samt varmevirkningsgrad ved fuldlast og dellast angives som for almindelige gaskedler, ud fra produktdata. Varmevirkningsgraden angives i forhold til nedre brændværdi. Varmevirkningsgraden for minikraftvarmen vil dog være lavere end for en gaskedel pga. elproduktionen. Hvis det laveste driftspunkt ved dellast er højere end 30 pct. angives varmevirkningsgraden ved dellast for det laveste driftspunkt, ellers angives varmevirkningsgraden ved 30 pct. dellast.

Det antages som standard, at rumopvarmningsanlægget (minikraftvarme-anlægget og supplerende enheder) i gennemsnit over året kører på 30 pct. af bygningens dimensionerende varmetab, når rumopvarmningsanlægget er i drift. Bygningens dimensionerende varmetab bestemmes efter DS 418 og kan ses i Be18. Gennemsnitsbelastning på minikraftvarme-anlægget afhænger af forholdet mellem minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse og bygningens dimensionerende varmetab. Hvis minikraftvarme-anlægget fx dækker 60 pct. af bygningens dimensionerende varmetab og da rumopvarmningsanlægget antages i gennemsnit at køre på 30 pct. af det dimensionerende varmetab, vil minikraftvarmeanlægget i gennemsnit køre på 30/0,60 = 50 pct. af den nominelle varmevarmeydelse.

Det resterende varmebehov skal dækkes på anden vis fx med en kedel eller en varmepumpe. Denne supplerende enhed skal også indtastes i Be18. Den supplerende enheds bidrag til det samlede rumopvarmningsbehov bestemmes som:

[(Pdim-PmKV)/Pdim]²,

hvor Pdim er bygningens dimensionerende varmetab

og PmKV er minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse til rumopvarmning under hensyn til eventuel produktion af varmt brugsvand.

Hvis minikraftvarme-anlægget fx dækker 60 pct. af det dimensionerende varmetab, skal den supplerende enhed levere de sidste 40 pct. af det dimensionerende varmetab, men kun 16 pct. af det årlige varmebehov og minikraftvarme-anlægget vil levere 84 pct. af det årlige varmebehov. For varmepumper og anden rumopvarmning som supplerende enhed styres bidraget med parameteren "Andel af etageareal". Hvis den supplerende enhed er en kedel, kan den ikke angives under fanebladet "Kedel", da det vil forstyrre beregningen af minikraftvarme-anlægget, men skal i stedet angives som "Anden rumopvarmning" med den samme virkningsgrad, som årsvirkningsgraden for kedlen under de aktuelle forhold. Se i øvrigt SBi-anvisning 213. 

Minikraftvarme-anlæggets nominelle varmeydelse til rumopvarmning, der skal angives som nominel effekt i kedelmenuen, skal korrigeres for produktion af varmt brugsvand, som minikraftvarme-anlægget ofte også vil levere. Det gøres ud fra middeleffekten til opvarmning af varmt brugsvand. Korrektionen bestemmes som:

ΔPmKV = Qvbv / 8760 h

hvor Qvbv er det totale årlige nettovarmebehov til opvarmning af varmt brugsvand, som minikraftvarme-anlægget skal levere, inklusive varmetab fra varmt brugsvands installationen.

Hvis minikraftvarme-anlægget kun leverer varmt brugsvand en del af året, skal der tages hensyn til det ved bestemmelse af middeleffekten til opvarmning af varmt brugsvand.

Eventuel opvarmning af varmt brugsvand med andre kilder angives på sædvanlig vis i Be18, se SBi-anvisning 213. Minikraftvarme-anlægget kan på årsbasis som standard maksimalt antages at opvarme varmt brugsvand svarende til:

Qvbv = PmKV x 1000 h

Minikraftvarme-anlæggets el-ydelse angives som et negativt elforbrug til blæseren. I Be18 beregnes blæserens driftstid som det samlede energiforbrug til kedlen (minikraftvarme-anlægget) divideret med den nominelle varmeydelse. For at få den rigtige årlige el-leverance fra minikraftvarme-anlægget skal der tages højde for dette ved angivelse af data for blæseren. El-ydelsen, der skal angives under blæser i Be18, bestemmes som:

Pel = Pel,nom x (Ƞel,mid/Ƞel,nom)x Ƞvarme,mid

Pel,nom er minikraftvarme-anlæggets nominelle el-effekt
Ƞel,mid er el-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast
Ƞel,nom er el-virkningsgraden ved den nominelle ydelse
Ƞvarme,mid er varme-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast
Hvis anlægget kører on-off med en gennemsnitlig årlig varmeydelse til rumopvarmning, som er lavere end det nederste driftspunkt, anvendes i stedet data for det nedre driftspunkt. Ved bestemmelse af den gennemsnitlige dellast kan der tages hensyn til eventuel produktion af varmt brugsvand ved en anden belastningsgrad end rumopvarmningen.

Hvis den nominelle el-effekten fx er 10,0 kW, el-virkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast er 26 pct., el-virkningsgraden ved den nominelle ydelse er 30 pct. og varmevirkningsgraden ved den gennemsnitlige dellast er 75 pct., bliver den gennemsnitlige el-effekt:

Pel = 10,0 kW x (0,26/0,30) x 0,75 = 6,5 kW

Hvis der er en varmeakkumuleringstank i tilknytning til minikraftvarme-anlægget og en automatik, der sikrer en mere optimalt drift af minikraftvarme-anlægget, kan der tages hensyn til det ved bestemmelse af driftspunkterne i henhold til ovenstående. 

Varme fra produktions-, køle- eller fryseanlæg betragtes som fjernvarme. Det kan fx være spildvarme fra industriprocessor og landbrug, staldvarme eller varme fra køl eller frys af processor, produkter og varer herunder fx varme fra mælkekølere, køle- og fryserum samt køle- og frysemontre i industri og detailhandel. I tvivlstilfælde spørg de lokale byggemyndigheder i kommunen.

FAQ svar opdateret: 26/6/2019

Der skal vælges blokvarme som varmeforsyning. Varmen antages leveret ved bygningen og rørene frem til bygningen indgår ikke i beregningen. Blokvarme i forbindelse med energirammeberegningerne følger ikke nødvendigvis definitionen af blokvarme i varmeforsyningsloven.

Reglen for indregning af solcellestrøm og vindmøllestrøm er anderledes i BR 15 end i BR 10. I Be10 var det muligt at fradrage lokalt produceret strøm fra solceller og vindmøller op til bygningens beregnede behov for el til bygningsdrift. I Be18 er der et fast loft på modregning af lokalt produceret strøm på 25 kWh/m2 pr. år, regnet som primær energi. Det betyder at en bygning der opfylder BR15 maksimalt kan indregne 25/2,5 (primær energifaktor for el i 2015) = 10 kWh/m2 pr. år. I en bygning der opfylder BR2020 kan der maksimalt indregnes 25/1,8 (primærenergifaktor for el i 2020) = 13,9 kWh/m2 pr år.

Et vekselretnings-ventilationssystem er et mekanisk ventilationssystem, som består af små ventilationsenheder med indbygget ventilator. Enhederne fungerer skiftevis som luftindtag og som luftafkast. I hver enhed er der indbygget en varmeakkumulator. Når luftstrømmen skifter retning, opnås der genvinding af varme fra afkastluften ved at varmeakkumulatoren henholdsvis modtager varme fra afkastluften og efterfølgende afgiver varmen til indtagsluften, når luftstrømmen skifter retning. Enhederne fungerer parvis eller sætvis sammen, så der samlet set bliver balance mellem luftindtag og luftafkast.

I rum med balance mellem indblæsning og udsugning, hvor den indblæste luftstrøm og den udsugede luftstrøm i rummet er ens, indtastes et vekselretnings-ventilationssystem som andre balancerede mekaniske ventilationssystemer med varmegenvinding. Data for vekselretningssystemet skal dokumenteres på samme niveau, som gælder for andre mekaniske ventilationssystemer.

I bygninger, hvor der ønskes en bestemt retning på luftstrømmen mellem rummene, er det ikke muligt at lave varmegenvinding med systemet. Det gælder fx i boliger, hvor der ønskes en luftbevægelse fra beboelsesrummene til de mere fugt- og lugtbelastede rum: køkken, bad, toilet og bryggers, og der i bygningsreglementet er krav om indblæsning i beboelsesrummene og udsugning fra køkken, bad, toilet og bryggers.

En el-forvarmeflade, som nogle gange sættes i ventilationsanlægget foran varmegenvinderen for at undgå tilfrysning af varmegenvinderen, skal angives som el-eftervarmeflade ved at skrive 1 i feltet for el-eftervarmeflade.

FAQ svar med præcisering af indregning af afisning afvarmegenvinder er givet 9/10/2017.

Det kan godt angives, at den mekaniske ventilation er mindre om sommeren end om vinteren. Forudsætningen er, at den samlede ventilation om sommeren mindst er som om vinteren, og at det ikke giver et dårligt indeklima. Det skal fx normalt antages, at den i Bygningsreglementet kræve udsugning fra køkken og bad i etageboliger altid er i drift.

Metoden til beregning af ventilationen i Be18 er opbygget med henblik på en bygning med ventilation og radiator. I jeres tilfælde, hvor bygningen alene opvarmes via ventilationen, er der behov for også at indregne det elforbrug som går til at drive luften gennem varmefladerne. Det antages i beregningen at bygningen i gennemsnit er opvarmet til 20 °C i fyringssæsonen (højere i brugstiden og lavere udenfor).

Der indsættes en ekstra linje i ventilationsskemaet hvor alt, bortset fra areal, driftstidsfaktor, luftmængde, varmegenvinding (dog kun ved 100% recirkulation) og SEL faktor sættes til 0.

• Arealet er det samlede areal der opvarmes på denne måde.
• Driftstidsfaktoren Fo fastsættes som det antal timer anlægget kører om vinteren (separat dokumentation) i forhold til antallet af timer inden for brugstiden.
• SEL faktoren kan evt. afvige fra SEL-faktoren når hele ventilationsanlægget er i drift.

For almindelige ventilationssystemer, som har til formål at sikre luftkvaliteten, kan ventilationen ikke blive lavere om sommeren end om vinteren.

Udgangspunktet for ekstra ventilation om sommeren for at køle bygningen er derfor, at ”vinter”-ventilationen altid (som minimum) er til stede.

Når man så skal løse den lidt særlige situation, som gælder for luftvarme, at der berettiget er mindre driftstid om sommeren end om vinteren, kan man kun gøre det ved at fastsætte en driftstidsfaktor, som giver den rigtige samlede driftstid for ventilatorerne på årsbasis. Kan være, at man for nogle systemløsninger, har behov for at opgøre varmeforbruget i en linje og elforbruget til ventilatorerne i den næste linje.

Svar opdateret 22/04/2024.

Teksten i afsnit 2 er en generel indledning til beregningsmetoden, hvorimod afsnit 5.11 er en detaljeret vejledning til selve beregningen. Så det er teksten i afsnit 5.11 der er gældende for inddata til varmetab fra ventilationskanaler og -aggregater.

Præcisering givet: 22 juni 2022.

Varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler skal indgå ved opgørelse af bygningens energibehov, men er ikke en del af klimaskærmens dimensionerende varmetab (eksklusive vinduer og døre). Alle dele af ventilationssystemet, hvor der er rumtemperatur-niveau på den ene side og udetemperatur-niveau på den anden side, skal indgå i opgørelsen. Kanaler og aggregater med tempereret luft uden for klimaskærmen antages også at være på rumtemperatur-niveau, selv om der indblæses let undertempereret luft eller indblæsningen og udsugningen stoppes uden for brugstiden. Tilsvarende gælder, at afkastkanaler efter varmegenvindere antages at være på udetemperatur-niveau.

Alle varmetab fra ventilationsaggregater og -kanaler indlægges i skemaet for fundamenter og samling om vinduer. Omsæt bare eventuelle varmetab pr. m2 direkte til varmetab pr. m. For disse varmetab angives samme dimensionerende temperatur ude og inde. På denne måde indgår varmetab fra ventilationsaggregater og -kanaler ved beregning af energibehovet uden at påvirke opgørelsen af klimaskærmens dimensionerende varmetab eksklusive vinduer og døre.

Hvis ventilationsanlægget benyttes som luftvarmeanlæg, skal b-faktoren justering for temperaturen af luften i kanalerne. Der benyttes samme metode til justering af b-faktoren som anvendes for gulvvarme ved andre temperaturer end 35 °C, dog uden først at fratrække 0,3.

Hvis der er foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation, hvilket har betydning i forbindelse med effektiv varmegenvinding. Hvis ikke, der er foretaget prøvning, skal der anvendes et luftskifte på 0,13 l/s pr. m² i energiberegningen.

For lufttæpper antages det, at ½-delen af indblæsningsluften i lufttæppet undslipper til det fri, med mindre der kan dokumenteres en anden værdi for den specifikke løsning. Den undslupne luft angives som ventilation uden varmegenvinding opvarmet til lufttæppets indblæsningstemperatur. Lufttæppers elforbrug og driftstid indtastes i øvrigt som for luftvarme, se faq om luftvarme.

FAQ svar med præcisering af indtastning af lufttæpper er givet 25/5-2018.

Kaloriferer (varmeventilatorer) indtastes som for anden luftvarme, se faq om luftvarme.

FAQ svar med præcisering af indtastning af kaloriferer er givet 25/5-2018.

Hvis emhætten ikke er testet, angives den maksimale luftstrøm gennem emhætten. Dog mindst 60 l/s for emhætter monteret vandret ind mod væg i en afstand over kogepladerne på højst 60 cm. Hvis afstanden over kogepladerne er højst 70 cm angives 80 l/s.  Afstanden over kogepladerne måles i forkanten af emhætten. Værdien forudsætter, at emhætten sidder centralt placeret over kogepladerne og højst hælder 15° i forhold til vandret. For andre placeringer og udformninger af emhætten anvendes en luftstrøm på mindst 120 l/s. Se yderligere svar på spørgsmål i Bygningsreglement 2018.

FAQ svar givet 7/5-2019 og opdateret 11/2-2021 & 3/3/2021.

Varmetilskuddet fra personbelastningen, der giver behovet for ekstra meget ventilation i opvarmningssæsonen af hensyn til atmosfærisk indeklima, skal nedjusteres i referenceberegningen i samme forhold, som ventilationsraten. Tilsvarende gælder varmetilskuddet fra personligt udstyr fx pc’er. Hvis ventilationen af hensyn til det atmosfæriske indeklima fx er den dobbelte, skal både ventilationsraten og varmetilskuddet fra personerne halveres i referenceberegningen.

Be18 modellen og beregningen skal i alle tilfælde gengive løsningerne anvendt i bygningen. For referenceberegningen gælder det også for alt andet, end det man specifikt skal ændre for at danne referencen. Man kan således ikke ændre i ventilationsløsningen for at opnå en mere gunstig referencemodel. Tillægget for ventilation gives i øvrigt alene ift. indeluftens kvalitet. Så den ventilation der er nødvendig for at holde temperaturen nede, kan man ikke få tillæg til.

FAQ svar givet 3/3/2021.

• Rummet som bassinet befinder sig i regnes som havende en temperatur på 20 °C, dvs. opvarmningen af vandet betragtes som proces og udelades af beregningen.
• Ventilationen i pool rummet skal regnes med den reelle ventilationsrate, dog kun op til 1,2 l/m²s. Ventilation over 1,2 l/m²s betragtes som proces og udelades af beregningen.

Det er muligt at benytte reduceret drift af ventilationen uden for brugstiden. Den bedste måde at sætte dette op i beregningen er at oprette mindst 2 linje i ventilationsskemaet for ventilationen i pool rummet:

• Ventilation i driftstiden op til en ventilationsrate på 1,2 l/m²s. Drifttidsfaktoren angives som den gennemsnitlig ugentlig driftstid divideret med 168 timer/uge.
• Ventilation uden for driftstiden med en ventilationsrate på min. 0,15 l/m²s. Dette er næppe tilstrækkeligt til at holde rummet fri for forureninger og på et passende fugtniveau, og skal derfor justeres i henhold til dette. Drifttidsfaktoren angives som 1 - den gennemsnitlig ugentlig driftstid divideret med 168 timer/uge.
  Den reelle ventilationsrate uden for driftstiden skal fastsættes ud fra den nødvendige ventilationsrate for at holde rummet fri for forureninger, som fx klordampe, og på et passende fugtniveau.

Summen af driftstidsfaktorerne for de linjer der beskriver ventilationen i pool rummet skal tilsammen give mindst 1.

FAQ svar givet 3/3/2022.

Hvis ventilationsanlægget også kører uden for brugstiden anbefaler vi, at der oprettes 2 linjer i ventilationsskemaet, én for ventilationen i brugstiden og én for ventilationen uden for brugstiden. 

I linjen for ventilation inden for brugstiden angives Fo = 1, og de øvrige parametre svarende vil ventilationsanlægget. I linjen for ventilation uden for brugstiden angives Fo = 168/ugentlig_brugstid, og de øvrige parametre svarende til ventilationsanlægget uden for brugstiden (genvindingsgrad, SEL og måske infiltration er ændret). Husk, at udluftning kun skal optræde inden for brugstiden, med mindre det er muligt at etablere udluftning uden for brugstiden. 

FAQ svar givet 22/11 2023.

Hvordan bestemmes det effektive åbningsareal ved tværventilation?

Svar:

Tværventilation forudsætter, at der er ventilationsåbninger i klimaskærmen på både luv- og læsiden, samt at der er forbindelse mellem åbningerne på luv- og læsiden, enten ved at de er i samme rum, eller fordi der er fx døre eller andre åbninger, som forbinder dem. Se fx SBi-anvisning 202: Naturlig ventilation i erhvervsbygninger eller Danvak Grundbog: Varme – og Klimateknik.

Det effektive åbningsareal ved tværventilation bestemmes, som det mindste af de effektive åbningsarealer luftstrømmen skal passere. Det effektive åbningsareal ved tværventilation kan bestemmes ved den mest gunstige vindretning, som giver det højeste åbningsareal ved tværventilation, da der ved fastlæggelse af omsætningsfaktorerne mellem åbningsareal og ventilationsrate i SBi-anvisning 213 er taget hensyn til, at vinden blæser fra forskellige retninger. I et rum kan der ikke være både tværventilation og ensidet ventilation.

Den forenklede metode til bestemmelse af sommerkomfort i boliger er baseret på beregning af timeværdier. Der kan derfor i den forventes højere ventilationsrater ved tværventilation i de kritiske perioder end gennemsnitsværdierne i den månedsbaserede energiberegning. I boliger med tværventilation og manuelt styrede vinduer kan der således normalt om dagen antages en ventilation på 1,8 liter/sek. pr. m² opvarmet etage ved et effektivt åbningsareal på 1,5 % af etagearealet. Om natten kan der normalt ved tværventilation antages en ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etage ved et effektivt åbningsareal på 1,0 % af etagearealet.

Ventilationsåbningerne er en del af boligens ventilationssystem. I henhold til DS 447: Ventilation i bygninger – Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer, som Bygningsreglementet henviser til, skal der foreligge en let forståelig brugervejledning tilpasset målgruppen, som er beboerne.

Svar opdateret 5/9/2025.

Den installerede eleffekt til almenbelysning opgøres som middelværdien af den samlede maksimale effekt ved de forskellige scenarier.

I Be18 beregnes hele bygningen under et. Der er derfor nogle bygninger, hvor kølebehovet ikke registreres ved beregningen, fordi kølebehovet kun er i en del af bygningen, mens andre dele af bygningen er mere svale. 

Be18 kan ikke bruges til at vurdere indeklimaet. Der bør derfor altid laves en egentlig vurdering af indeklimaet fx med simuleringsprogrammet BSim.

Ja - kølevirkningen fra kølemontrer med ekstern kondensator kan modregnes i det interne varmetilskud. Dette modsat kølemontrer med indbygget kondensator, hvor hele elforbruget bliver til intern varmebelastning.

Reduktionsfaktoren, Fp er pumpens effektforbrug ved den gennemsnitlige vandstrøm i forhold til effektforbruget ved den nominelle vandstrøm. Den nominelle vandstrøm, er i henhold til EcoDesign vandstrømmen, hvor pumpen leverer maksimal hydraulisk effekt. Den hydrauliske effekt er defineret som trykydelse x vandstrøm. Information om det europæiske EcoDesign direktiv findes på Energistyrelsens hjemmeside.

Ved bestemmelse af en pumpes EEI (Energy Efficiency Index) under EcoDesign anvendes den nominelle vandstrøm og den nominelle trykydelse som udgangspunkt for bestemmelse af pumpens effektforbrug i de 4 testpunkter ved hhv. 100, 75, 50 og 25 % af den nominelle vandstrøm. Trykydelsen i punkterne er i EcoDesign fastlagt af et retlinjet fald mod 50 % af den nominelle trykydelse ved 0 % vandstrøm.

Testpunkterne bruges til at bestemme Fp-kurven udtrykt ved:

Fp = Fp0 + (1 – Fp0) x (Q x P)^n

hvor:

Fp0 er Fp ved 0 % vandstrøm og 50 % af den nominelle trykydelse,

Q er den relative vandstrøm, ift. den nominelle vandstrøm,

P er den relative trykydelse, ift. den nominelle trykydelse,

n er en eksponent, som angiver Fp-kurvens krumning.

Q og P antages at være som i EcoDesign for pumpen. Derved bliver:

Q x P = Q x (0,50 + 0,50 x Q)
Fp0 i Fp-formlen bestemmes entydigt af Fp25 og Fp50 for pumpen, når det forudsættes, at Fp-kurven ud over det nominelle testpunkt også skal gå gennem disse to nedre testpunkter. Sammenhænget fremgår af denne tabel. Eksponenten for Fp-kurvens krumning bestemmes som:

n = - 0,539 x ln [(Fp25 – Fp0) / (1 – Fp0)]
Alternativt, fx hvis der mangler dokumentation for test af pumpen, anvendes en standard Fp-formel defineret af:

Fp0 = 0,25 og n = 1,05
Ved bestemmelse af den faktiske vandstrøm gennem pumpen, kan det normalt antages, at den dimensionerende vandstrøm i nye bygninger er:

• radiatorer: 0,030 l/s pr. 100 m² opvarmet etageareal,
• gulvvarme: 0,120 l/s pr. 100 m² opvarmet etageareal.

I varmeanlæg, hvor styringen af vandstrømmen er baseret på drøvling eller on-off, kan det antages, at den gennemsnitlige vandstrøm er ½-delen af den dimensionerende vandstrøm. Det vil fx typisk gælde for gulvvarmeanlæg. I radiatoranlæg, vil man normalt tilstræbe en konstant vandstrøm, der svarer til den dimensionerende vandstrøm.

Eksempel

En pumpe med nominel vandstrøm på 0,400 l/s skal bruges i et 150 m² hus med gulvvarme. Gulvvarmen styres med termoventiler on-off. Der foreligger ikke dokumentation for test af den specifikke pumpe.

Den dimensionerende vandstrøm er 150 m² a 0,120 l/s pr. 100 m² = 0,180 l/s.

Den gennemsnitlige vandstrøm er ½-delen af den nominelle vandstrøm, det vil sige 0,090 l/s, da der er on-off styring.

Den relative vandstrøm er: Q = 0,090 l/s / 0,400 l/s = 0,225

Indsættes i standard Fp-formlen bliver reduktionsfaktoren, Fp for pumpen i huset:

Fp = 0,25 + (1 – 0,25) x [0,225 x (0,5 + 0,5 x 0,225)]^1,05 = 0,35

FAQ svar givet 4/6 2021.

Hvis producenten oplyser varmetabet i W/(m.K), så kan dette indtastes direkte i programmet. Det er Be-programmet som, på baggrund af inddata, beregner den gennemsnitlige temperatur for væske der strømmer i rørene. 

Der skal indtastes den samlede længde af frem plus retur-rørene, også selv om der er tale om duo (twin) rør. Dette uanset om de bruges til fremføring af varme eller varmt brugsvand.

Nej, i teksten til SBi 213 står: I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Det betyder at forbruget af varmt vand kan fastsættes til noget andet end standardværdien, men der skal naturligvis foreligge en dokumentation for hvordan forbruget er fastlagt. 

Hvis bygningen kun har et enkelt eller meget få tapsteder, så vil der formodentlig også være meget få personer i bygningen. Der skal derfor samtidig tages stilling til varmebidraget fra personer, og måske også udstyr. For begge disse bidrags vedkommende er standardværdien også blot en anbefaling. 

FAQ svar givet 17/3 2022.

Nej, denne type af legionellasikring skal ikke indgå i beregningen af bygningens energibehov.

Der er udarbejdet en Vejledning om Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger.

Der findes en beskrivelse i dette dokument.

Du har modtaget en e-mail med dine login-oplysninger. I e-mailen står der også, hvor du kan hente programmet.

Du skal logge på http://be18.sbi.dk. På siden kan du downloade den seneste version af programmet Be18 under punktet ’opdatering’.

Ja, programmet kører på platforme med styresystemet Mac OS X og Microsoft Virtual PC for Mac emuleringssoftware.

Hvis du får besked om at din licens er udløbet og du er sikker på at du allerede har skiftet licens kan du bruge dette program til at fikse problemet.

Hent filen BeLicenseCleaner2017.zip

1. Udpak BeLicenseCleaner.exe fra zip filen
2. Kør BeLicenseCleaner.exe
3. Vælg 'Ja', når den spørger om den skal starte (kræver admin-rettigheder)
4. Vent mens den scanner din computer
5. Tryk Enter for at afslutte programmet, når scanning er afsluttet.
6. Du kan nu starte Be18.

Hvis du ser en kapabilitetsadvarsel, så bare ignorer den og luk vinduet.

En Flerbrugerlicens til Be18 er ikke personlig eller låst til maskinen. så når I har en 3-brugerlicens kan I være 3 brugere på samtidig, og man kan skiftes/deles om licenserne.

Nej. En enkeltbrugerlicens er personlig og må ikke deles med andre. Hvis I er flere brugere, skal I have flere licenser. En løsning kunne være en Flerbrugerlicens, hvor adgangen ikke er personlig.

Det er rigtigt. Vi har omdøbt Serverlicens til Flerbrugerlicens, da vi mente det var mere korrekt.

Jo! Ebogen af SBi-anvisning 213 følger automatisk med installationen af programmet. Du kan nemmest finde ebogen ved at søge på "sbi-anvisning 213" i søgefeltet i Windows-startknappen nede i venstre hjørne:

Du kan godt installere og køre Be18 på Windows 7. Lokaliser filen ’Be18vX.exe’ i stifinderen. Højreklik på filen, og vælg kør som administrator. Eller hent og kør den seneste version af installationsfilen til Be18 fra https://be18.sbi.dk.

Det skyldes sandsynligvis at der er et allerede kørende program som blokerer for installationsprogrammet. Det er derfor en god ide at lukke alle kørende programmer inden start af installationen. Hvis dette ikke hjælper kan der være en process som blokerer for afviklingen, det kan fx. dreje sig om:

• Logitech drivere
• Bluetooth drivere
• Driver til styring af berøringsfølsom skærm
• Windows Smartscreen
• Processer til styring af Adobe programmer
• Visse anti virus programmet kan blokere for installationen

Åben joblisten på pc'en - gøres ved at højre-klikke på Windows bjælken - normat i bunden af skærmen - og vælge "Start jobliste". Skift til fanen "Processer" og luk de kørende processer en ad gangen. Luk kun processer som ikke er mærket med brugernavnet SYSTEM.

Virker dette ikke, så anviser Microsoft en mulig vej, nemlig en Clean Boot: 

Det skyldes sandsynligvis at der er et allerede kørende program som blokerer for installationsprogrammet. For at starte installationen kan det være nødvendigt at lave en "ren start" af pc'en (se beskrivelse af fremgangsmåden hos Microsoft på: http://support.microsoft.com/kb/929135/en-us).

Det er under alle omstændigheder vigtigt at man har rettigheder som administrator på pc’en for at få Be18 installationen til at køre problemløst. 

Normalt er det ikke nødvendigt, men du kan i stedet bruge vores LicenseCleaner. 

Hent filen BeLicenseCleaner2017.zip

• Udpak BeLicenseCleaner.exe fra zip filen
• Kør BeLicenseCleaner.exe
• Vælg 'Ja', når den spørger om den skal starte (kræver admin-rettigheder)
• Vent mens den scanner din computer
• Tryk Enter for at afslutte programmet, når scanning er afsluttet.
• Du kan nu starte Be18.

Hvis du ser en kapabilitetsadvarsel, så bare ignorer den og luk vinduet.

Du kan ikke blot hente opdateringen. Du skal hente nyeste version af programmet.
Gå ind på https://be18.sbi.dk/. På siden skal du logge på med ’License’ (licensnummer) og ’password’ (adgangskode), som tidligere er fremsendt. Husk at der er forskel på store og små bogstaver. 

Hvis ikke du kan finde dine login-oplysninger kan du kontakte os ved at skrive til e-mail: licens@build.aau.dk.

For at hente programmet går du således:

• Når du er logget ind på https://be18.sbi.dk/ gå ind under punktet "Alle versioner"’
• Klik på sidste nye version (der er inkl. opdatering).
• Vælg 'Kør' for at starte installationsprogrammet.
  Følg installationsvejledningen.
• Husk forskel på store og små bogstaver og mellemrum der hvor du indtaster ’License’, ’Company’ og ’Password’.

Be15 behøver ikke at blive afinstalleret. Be18 (9.18.1.4) bliver som standard installeret i Programmer\sbi\be18\9,18,1,4 og overskriver således ikke den tidligere version. Start den nye version fra: start/alle programmer/sbi/Be18 (9.18.1.4).

Opdateringer af samme version bliver installeret i samme mappe. Mens opdateringer, som ændrer beregningerne, vil blive installeret i en ny mappe, således at gamle versioner altid bevares.

Ja, du kan sagtens installere Be18 selvom du ikke har Be15 installeret.

Udløbsdatoen er af ukendte årsager ikke opdateret korrekt på din pc. Prøv at højre-klikke på ikonen for Be18, og vælg at køre programmet som administrator.

Du skal bruge login-oplysninger på det websted, hvor du henter Be18 og du skal bruge login-oplysninger, når du installerer programmet.

Login-oplysninger får du, når du køber programmet.

For at logge på https://be18.sbi.dk skal du bruge:

• License (brugernavn)
• Password (adgangskode)

For at installere be18 skal du bruge:

• License (brugernavn)
• Company (virksomhed)
• Password (adgangskode)

For at få fat i dine login-oplysninger kan du kontakte os og oplyse dit navn og adresse. Skriv til e-mail: licens@build.aau.dk.

Du kan også benytte linket Glemt licenskode her.

Hvis du har studielicens skal du have din adgangskode fra din underviser.

Det er vigtigt, at oplysningerne indtastes præcis, som de står i licensen med store og små bogstaver og uden ekstra blanktegn. Desuden skal du have administratorrettigheder på den PC eller server du installerer programmet på.

Hvis du har betalt den årlige licens kan du kontakte os på e-mail licens@build.aau.dk og bede om at få udløbsdatoen opdateret på din licens. Herefter skal du også selv opdatere udløbsdatoen i Be18. Se næste spørgsmål og svar.

Send en mail til be18@build.aau.dk og bed om en reg-fil, som kan bruges til at opdatere udløbsdatoen. Husk at oplyse dit ’License’ (brugernavn), som er BEXXXX.

Du modtager pr mail en fil som hedder <licensnummer>.reg, bexxxx.reg. Filen er pakket som en zip-fil, så den ikke bliver sorteret fra som vedhæftet fil til en e-mail.

Dobbeltklik på filen, pak reg-filen ud og kør den ved at dobbeltklikke på den, eller lokalisere den via ’Kør’ under Start-knappen. Når du bliver spurgt, skal du benytte den adgangskode du bruger, når du opdaterer programmet. Svar ja til at tilføje oplysningerne fra filen til registreringsdatabasen. Herefter er udløbsdatoen for Be18 blevet opdateret.

Du kan også højre-klikke på Be18 programikonen og vælge at køre programmet som "Administrator". Dette vil ofte få programmet til at starte normalt.

Hvis du starter programmet fra en gammel genvej på skrivebordet skyldes det at denne stadig peger på Be15. Opret en ny genvej til skrivebordet ved at klikke på Start, lokalisere Be18 under programmer. Herefter højre-klikker du på Be18, (9,18,1,4) og vælger ”kopier”. Skift til skrivebordet, højre-klik og vælg ”Indsæt”.

Årsagen er at der er knyttet et forkert program til visning af xml-filer. Lokaliser en resultat- eller nøgletalsfil (model_res.xml eller model_key.xml) med stifinderen.

• Højreklik på filen
• Vælg 'Åbn med'
• Vælg program…
• Vælg Edge og kryds af nederst ved 'Brug altid det valgte program til at åbne denne type fil'.
• Afslut med OK.

Edge kan som udgangspunkt ikke vise resultat- eller nøgletalsfilen, men klik her for beskrivelse af hvordan Edge kan bruges i Internet Explorer tilstand.

Hvis du har installeret sikkerhedsopdatering 896358 eller Windows Server 2003 SP1 vises emnerne i CHM-filen (Be18 Hjælp) ikke. Windows Server 2003 SP1 og sikkerhedsopdateringerne 896358 og 840315 omfatter ændringer af InfoTech-protokollen. Disse ændringer blev indført for at mindske sikkerhedssvagheder i HTML Hjælp. I Microsoft knowledge base findes en beskrivelse af en løsning på problemet.

Hvis du ikke ønsker at åbne for det sikkerhedshul, som er beskrevet i ovenstående artikel, kan Be18 hjælpefilen (be18.chm) placeres på et lokalt (ikke netværksdrev) drev (fx C:) og åbnes manuelt. Alternativt kan Be18 installeres på et lokalt drev.

En mulig årsag kan være at du benytter en Logitech mus med en ældre version af den tilhørende SetPoint driver.

Forsøg at installere en ny version af driveren som du kan hente fra Logitech's hjemmeside (sørg for at alle programmer er lukkede under installationen). Hvis dette ikke løser problemet bedes du kontakte SBi med en e-mail til be18@build.aau.dk.

Det kan skyldes at din pc er opsat til en anden encoding en den voores programmer er opsat til at kunne forstå. Det betyder at de licensoplysninger du har givet ikke optræder med de samme bogstaver internt i programmet. Du kan ændre indstillingerne på din pc til at benytte den rigtige encoding som følger:

Under indstillinger skal du gå ind i ”sprog og område” -> ”administrative indstillinger” -> ”skift systemets landestandard”. Standarden skal vælges til "Unicode UTF-8". 

Du skal muligvis ikke sætte "flueben" i check boksen som bruger denne encoding til alle sprog.

Du skal højreklikke på 'Upvarmede rum' (eller andre manglende faneblade), og tilføje et skema for et manglende faneblad.

Tryk F1 fra Be18 for Hjælp, og kig under Brugergrænsefladen/Navigation i programmet.