Baggrund

Store reduktioner i CO2-emissioner er nødvendige for at forhindre alvorlige klimaændringer. I Danmark, såvel som i resten af ​​det globale nord, vedrører CO2-udledning i vid udstrækning forbrug indenfor henholdsvis mobilitet, mad og boliger, som samtidig udgør nogle af de mest grundlæggende søjler i menneskers liv.

Den primære antagelse af FoMoHo er, at en vellykket reduktion i CO2-emissioner kræver samtidige ændringer inden for mobilitet, mad og boliger i både forsyningssektoren og de daglige forbrugeraktiviteter. Indtil videre mangler der imidlertid tværgående undersøgelser for at give et videns grundlag for sådanne ændringer.

Forskningsmetode

FoMoHo vil bygge på den omfattende forskning, der findes inden for studier af hverdagen og henholdsvis mobilitet, mad og boliger. En gennemgang inden for hvert område vil samle de vigtigste konklusioner og erfaringer fra de tre områder, hvor der søges efter både ligheder og forskelle.

Baseret på denne gennemgang vil der blive produceret nye empiriske data i to parallelle ph.d.-projekter om unge voksnes overvejelser og praksis. Disse ph.d-er er placeret på henholdsvis Institut for Planlægning, AAU og Institut for Sociologi, KU. Et udvalg af 30 unge voksne, der repræsenterer variation i socio-økonomi, vil blive interviewet. De to ph.d.er arbejder parallelt med hver deres informanter og vil fokusere på forskellige aspekter af henholdsvis, hvordan hverdagspraksis forbinder hinanden, og hvordan institutionelle materielle arrangementer interagerer med denne hverdagspraksis.

Efter disse to parallelle ph.d.-studier vil der blive udviklet og gennemført en ny metode, der bygger på fokusgruppetilgangen, hvor man forsøger at kombinere procedurer fra fokusgrupper med elementer i en dialogisk version af stakeholder-interview. Dette arbejde udføres af en postdoc, der er placeret på BUILD, AAU. Der gennemføres otte fokusgrupper med repræsentanter fra institutionelle materielle arrangementer, såsom leverandører, detailhandel og offentlige institutioner, som har relevans for forbrugsmønstrene identificeret i de enkelte interviews. Fokus vil være på måder, hvorpå man kan ændre infrastrukturer og udbudssiden for at fremme bæredygtighed.

Teoretisk tilgang

Den teoretiske tilgang i FoMoHo bygger på praksisteorier om hverdagslivet, som de er udviklet af forfattere som Theodor Schatzki og Allan Warde. Teorier om praksis er især stærke til at beskrive og fortolke mikroprocesser i hverdagens aktiviteter, der er indlejret i materielle og sociale forhold og dynamikker. Denne tilgang er blevet brugt i samfundsvidenskaben til at analysere reproduktion og ændringer i hverdagen, især i relation til bæredygtighedsproblemer blandt andre af Gram-Hanssen og Halkier.

Dette teoretiske udgangspunkt bliver i FoMoHo kombineret med fokus på strukturelle historier, der forklarer agens, forstået som mikrodiskurser, der styrer hverdagens praksis som udviklet blandt andre af Freudendal-Petersen. Gennem de strukturelle historier bliver mobilitet, mad og boligpraksis "objektive" faktorer, som individet ikke har nogen mulighed for at ændre eller kontrol over. FoMoHo kombinerer praksisteori med strukturelle historier og fremhæver vigtigheden af, hvordan specifikke normer for, hvad det gode liv er, har konsekvenser for, hvordan praksis ændrer sig eller ej.